Annonce
Rejser

Bravo Tours tester fitnessprogram på La Palma

Bravo Tours har valgt at teste det nye motionskoncept på La Palma Princess Vital & Fitness, fordi der er faciliteter til både aktiv ferie og afslapning. Foto: Bravo Tours

Fysisk aktivitet på ferien er et stort ønske hos mange rejsende, oplyser et bred vifte af rejsearrangører. Og det smitter af på indholdet af pakkerejser. For eksempel tester Bravo Tours i to omgange konceptet "Fitness og fun week" på kanarieøen La Palma, inden det formentlig skal tilbydes kunderne i 10 uger i efteråret og vinteren 2020/2021.

Programmet, som Aerobic Weekends står bag, er sammensat, så rejsende på alle niveauer og i alle aldre kan være med. Bureauet samler 100-200 gæster på et varmt feriested, og så kan hver enkelt sammensætte ugens program ud fra over 100 forskellige aktiviteter. der er danske instruktører til stede, og alle aktiviteter er inkluderet i pakkeprisen.

Det er altså op til den enkelte, om der virkelig skal trænes igennem, eller om man vil nøjes med let motion for måske at have bedre samvittighed over at bestille et ekstra glas vin til aftensmaden.

Første testtur har afrejse den 12. december og tilbydes ifølge Peder Hornshøj, direktør i Bravo Tours, til næsten halv pris, knap 5000 kroner, inklusive fly, hotel med all inclusive og alle aktiviteter. /thor

Annonce
Aerobic Weekends, Bravo Tours' samarbejdspartner, stiller med et gennemtestet fitnessprogram, som dog aldrig har været udbudt på La Palma. Foto: Bravo Tours
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce