Annonce
Udland

Brasiliens præsident tilbyder søn ambassadørjob i USA

Joshua Roberts/Reuters
Jair Bolsonaro har tilbudt sin 35-årige søn Eduardo jobbet som Brasiliens ambassadør i Washington.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, siger torsdag, at han har tilbudt sin søn Eduardo at blive landets ambassadør i USA.

Et træk, der ifølge nyhedsbureauet Reuters understreger Bolsonaro-familiens indflydelsesrige rolle i brasiliansk diplomati og indenrigspolitik.

Eduardo, der er medlem af kongressen, siger, at han vil acceptere tilbuddet, hvis han officielt bliver nomineret.

- Hvis det er præsidentens plan, vil jeg acceptere, siger Eduardo Bolsonaro, der er en af præsidentens i alt fire sønner, til journalister.

Han tilføjer, at han er parat til at træde tilbage fra kongressen, hvis præsidenten udpeger ham til ambassadørposten.

Ifølge den 35-årige søn afhænger den endelige nominering fortsat af drøftelser med præsidenten og udenrigsminister Ernesto Araújo.

Udpegelsen skal desuden godkendes af først senatets udenrigsudvalg og derefter af hele senatet.

Den hidtidige brasilianske ambassadør i Washington gik på pension i april.

Den højreorienterede præsident Bolsonaro, der har sagt, at hans præsidentkampagne sidste år var inspireret af den amerikanske præsident Donald Trump, har i lighed med Trump givet familiemedlemmer indflydelsesrige, rådgivende roller.

Bolsonaros ældste søn, 38-årige Flávio Bolsonaro, er senator, mens sønnen Carlos Bolsonaro er en del af præsidentens kommunikationshold.

Eduardo Bolsonaro har tidligere rådgivet sin far i udenrigsspørgsmål.

Efter at Jair Bolsonaro vandt præsidentvalget i Brasilien i oktober sidste år, var Eduardo Bolsonaro blandt de første til at besøge Washington. Her mødtes han med blandt andre Trumps svigersøn og rådgiver Jared Kushner.

Desuden blev han spottet iført en "Trump 2020"-kasket, der henviser til det amerikanske præsidentvalg i november næste år.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce