Annonce
Horsens

Brandvæsnet rykkede ud: Røg-kanon fyldte Matas-butik med tæt røg

Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest
Ansatte i Matas på Søndergade aktiverede ved en fejl alarmen, da de var ved at lukke og forlade butikken. Det udløste samtidig en røg-kanon og melding om brand.

Horsens: Meldingen lød på brand i Matas, da den tikkede ind hos Sydøstjyllands Brandvæsen mandag kl. 17.56.

Det var da også en tyk røg, der trængte ud fra butikken på Søndergade 45, da udrykningskøretøjerne få minutter efter var fremme - en patrulje fra Sydøstjyllands Politi, samt brandbil og indsatsvogn fra brandvæsnet.

Mandskabet kunne dog ånde lettet op, da det kunne konstatere, at der ikke var brand i butikken.

- Det er en røgkanon, der er gået af. Den har til formål at fylde lokalet med tæt røg, så man ikke kan orientere sig. Den går af, hvis alarmen går for eksempel i tilfælde af indbrud, fortæller indsatsleder René Hemberg.

Annonce
Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest

Personalet aktiverede alarm ved en fejl

Indbrud var der dog heller ikke i Matas.

Det var personalet, der ved en fejl kom til at aktivere alarmen, da der var lukket og slukket, og de sidste forlod butikken ad bagvejen. Det fortalte en af de ansatte, som måtte vente lidt længere med at holde fyraften.

- Nu hjælper vi dem lige med at få al røgen blæst ud, sagde indsatsleder René Hemberg, mens et par brandmænd installerede en overtryksventilator ved butikkens bagindgang.

Samtidig kunne indsatslederen afmelde yderligere køretøjer fra brandvæsnet.

Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest
Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest
Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest
Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest
Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest
Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest
Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest
Melding lød på brand - den kan næsten ikke andet, med den røg, konstaterede en af brandmændene. Det var dog en røg-kanon, der skabte røre, og der blev derfor ikke brug for slukningsudstyret. Foto: Morten Seest
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce