Annonce
Østjylland

Brandvæsnet rykkede ud: Frygtede drukneulykke

Herreløs kajak i havet ud for Ajstrup Strand, fik Østjyllands Brandvæsen til at rykke ud.

AJSTRUP: En melding om en herreløs kajak i havet ved Ajstrup Strand tikkede mandag klokken 13.24 ind ved Østjyllands Brandvæsen.

- Anmelderen fortalte at der flød en kajak rundt i havet ud for strandpost F464 og mente, at der angiveligt var en person i vandet ved siden af kajakken, fortæller vagthavende ved alarmcentralen.

Brandvæsnet satte redningsbåde i vandet fra både Odder og Marselisborg Havn for at komme kajakken til undsætning.

Aktionen blev dog hurtigt afblæst igen.

- Ejeren af kajakken tog kontakt til Søværnets Operative Kommando og fortalte, at kajakken var drevet til havs for ham. Den person, som angiveligt var blevet set i havet, må være synsbedrag, for der var ingen mennesker i kajakken, da den drev til havs, siger vagthavende.

Ejeren sørgede selv for at få hentet kajakken ind igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce