Annonce
Horsens

Brandskadet Rådhusgade-ejendom genopføres: Vi er fortrøstningsfulde og arbejder på løsninger

Den brandhærgede ejendom ejes af Mikkel Bothe og administreres af ejendomsselskabet Cobo. Herfra fortæller direktør Henning Jensen, at det er ejers plan at genopføre ejendommen. Foto: Morten Pape
Så snart Cobo-direktør Henning Jensen fik nys om branden på Rådhusgade, rykkede han ud til ejendommen for at sikre sig, at lejerne var i god behold.
Annonce

Horsens: Fredag kort efter middag stod det klart, at Henning Jensens weekend ville blive helt anderledes, end han havde planlagt.

Som direktør i Cobo A/S, der administrerer ejendommen på Rådhusgade 2, fik han travlt med at komme frem til ejendommen, da de første meldinger om flammer i tagetagen brød ud.

- Det første, jeg koncentrerede mig om, var, at alle lejere var ude af ejendommen. Da vi havde vished for, at der ikke var nogen derinde, faldt skuldrene lidt, siger Henning Jensen.

Ejendommen på Rådhusgade, som fredag brød i brand, administreres af ejendomsselskabet Cobo, hvor Henning Jensen er administrerende direktør. Han er her fotograferet ved Stensballehaven, som selskabet også står bag. Arkivfoto: Morten Pape

- Derefter kom alle de nye problemstillinger. Det økonomiske, det praktiske, det juridiske, siger Henning Jensen, der har brugt hele weekenden på at gøre skaderne op efter branden, som raserede øverste etage, brød igennem til førstesal og aftvang vandmængder fra brandvæsnet, der har ført til vandskader i hele ejendommen.

Annonce

Værst for lejerne

Weekenden igennem har han været i kontakt med beredskab og skadeservice, ligesom han har været i løbende kontakt med ejendommens lejere.

- Den her situation er allerværst for dem, som havde bolig i ejendommen med alt, hvad de ejer og har. Og dem, som har erhvervslejemål, selvom det selvfølgelige ikke er det samme på det personlige plan. Her gælder det om at være der for lejerne og støtte op om dem, siger han.


Det er for tidligt at sige noget om tidshorisonten. Men det er planen, at ejendommen skal genopføres. På nuværende tidspunkt er det dog svært at sige, hvor det ender henne.

Henning Jensen, direktør


- På det punkt tror vi på, at kommunikation løser problemer og beroliger nogle, som er utrygge, siger Henning Jensen.

Annonce

- Vi er fortrøstningsfulde

Mandag har han været rundt i bygningen med en taksator, og det endelige overblik har han endnu til gode.

- Det er for tidligt at sige noget om tidshorisonten. Men det er planen, at ejendommen skal genopføres. På nuværende tidspunkt er det dog svært at sige, hvor det ender henne, siger Henning Jensen, der trods alt er optimistisk.

- Vi er fortrøstningsfulde og arbejder på løsninger, så vi hurtigst muligt kan komme i gang igen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS rystede topholdet

Annonce