Annonce
Horsens

Brandskader i Vor Frelsers Kirke løber op i mange millioner: Håber at blive klar til konfirmationer

Kirkebænkene og andet inventar er fjernet fra Vor Frelsers Kirke. Foto: Morten Pape

Menighedsrådet håber, midterskibet kan være klar til konfirmationerne i maj. Sagen med den 62-årige, som satte ild på kirken, kommer for retten tirsdag 18. december.

Horsens: Istandsættelsen af Vor Frelsers Kirke efter den påsatte brand onsdag 22. august løber op i mindst 17,3 mio. kr.

Det oplyser formanden for Vor Frelsers Sogns Menighedsråd, Bent Riis.

Et overslag fra arkitekten, som står i spidsen for arbejdet med istandsættelsen, lyder på 15 mio. kr.

Hertil skal lægges to mio. kr., som Nationalmuseet har fået for sin rolle i oprydningen efter branden, plus 300.000 kr. til en ny prædikestol.

- Overslaget skal selvfølgelig tages med forbehold, og det vil ikke overraske mig, hvis vi ender med en samlet regning omkring 20 mio. kr., siger Bent Riis.

Det hele betales af Folkekirkens Forsikrings- og Selvforsikringsordning, som alle danske kirker står bag. Selskabet har godkendt, at det dækker skaderne.

Annonce

Vi har i forbindelse med retssagen mod den 62-årige mand, som satte ild på kirken, krævet en erstatning på 17,3 mio. kr. med forbehold for, at beløbet kan blive større. Ikke fordi vi tror, han har pengene til at betale, men hvis han nu vinder i lotto...

Bent Riis

Kirkebrand i retten

Tirsdag 18. december behandler retten i Horsens sagen mod den nu 62-årige mand, som onsdag 22. august satte ild til prædikestolen i Vor Frelsers Kirke.Ud over ildspåsættelsen rummer anklageskriftet 19 forhold, primært bedragerier over for taxachauffører, som han ikke kunne betale for i mange tilfælde længere ture. På samme måde har han ifølge tiltalen snydt på restauranter, ligesom der indgår butikstyverier i anklagen.

I anklageskriftet nedlægges påstand om en behandlingsdom, idet den 62-årige er psykisk syg. Desuden er der krav om erstatning.

Resterne af bjælkerne, som holdt prædikestolen, sidder nu som sørgelige minder om et helt unikt kunstværk, der gik tabt. Foto: Morten Pape

Tusinder af orgel-piber skal tjekkes

Onsdag 22. august gik en nu 62-årig, psykisk syg mand ind i kirken og satte ild til den unikke prædikestol. Den var belagt med mange lag gammel lak, som ilden hurtigt fik fat i.

Prædikestolen udbrændte totalt, mens røg og varme ødelagde meget andet i kirken. Bl.a. fik de høje temperaturer mange af piberne i kirkens store orgel til at smelte.

Netop orgelet er lige nu ved at blive undersøgt for at fastslå, hvor meget der skal repareres. De flere tusinde piber skal alle tjekkes, og det kan vare længe, inden kirkens organister igen kan tage plads ved det store instrument.

Planen er, at den nye prædikestiol skal placeres omtrent samme sted, hvor den gamle sad. Først skal det dog tjekkes, hvor meget branden har skadet murværket. Foto: Morten Pape

Plan A og plan B

Håbet fra menighedsrådet er, at kirkens midterskib vil være klar, så konfirmationerne i maj kan gennemføres her.

- Det er plan A. Og holder den ikke, har vi en plan B, der går på at låne Klosterkirken eller Sønderbro Kirke, siger Bent Riis.

Plan A indeholder også et sigte mod, at kirken som helhed kan genåbnes første søndag i advent næste år.

Samtidig drøftes det i rådet, hvordan en ny prædikestol skal udformes.

- Vi har bedt billedhuggeren Erik Heide, som for et par år siden lavede det nye alter til os, om en skitse til en prædikestol, der skal placeres omtrent, hvor den brændte prædikestol sad, siger Bent Riis.

Set fra gulvet virker orgelet nogenlunde intakt. Men varmen fra ilden fik mange af piberne til at smelte. Derfor skal de alle undersøges og måske erstattes med nye. Foto: Morten Pape
Murværket og loftet omkring pillen, hvor prædikestolen sad, bærer stadig tydeligt præg af branden. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce