Annonce
Horsens

Brandskader i Vor Frelsers Kirke løber op i mange millioner: Håber at blive klar til konfirmationer

Kirkebænkene og andet inventar er fjernet fra Vor Frelsers Kirke. Foto: Morten Pape

Menighedsrådet håber, midterskibet kan være klar til konfirmationerne i maj. Sagen med den 62-årige, som satte ild på kirken, kommer for retten tirsdag 18. december.

Horsens: Istandsættelsen af Vor Frelsers Kirke efter den påsatte brand onsdag 22. august løber op i mindst 17,3 mio. kr.

Det oplyser formanden for Vor Frelsers Sogns Menighedsråd, Bent Riis.

Et overslag fra arkitekten, som står i spidsen for arbejdet med istandsættelsen, lyder på 15 mio. kr.

Hertil skal lægges to mio. kr., som Nationalmuseet har fået for sin rolle i oprydningen efter branden, plus 300.000 kr. til en ny prædikestol.

- Overslaget skal selvfølgelig tages med forbehold, og det vil ikke overraske mig, hvis vi ender med en samlet regning omkring 20 mio. kr., siger Bent Riis.

Det hele betales af Folkekirkens Forsikrings- og Selvforsikringsordning, som alle danske kirker står bag. Selskabet har godkendt, at det dækker skaderne.

Annonce

Vi har i forbindelse med retssagen mod den 62-årige mand, som satte ild på kirken, krævet en erstatning på 17,3 mio. kr. med forbehold for, at beløbet kan blive større. Ikke fordi vi tror, han har pengene til at betale, men hvis han nu vinder i lotto...

Bent Riis

Kirkebrand i retten

Tirsdag 18. december behandler retten i Horsens sagen mod den nu 62-årige mand, som onsdag 22. august satte ild til prædikestolen i Vor Frelsers Kirke.Ud over ildspåsættelsen rummer anklageskriftet 19 forhold, primært bedragerier over for taxachauffører, som han ikke kunne betale for i mange tilfælde længere ture. På samme måde har han ifølge tiltalen snydt på restauranter, ligesom der indgår butikstyverier i anklagen.

I anklageskriftet nedlægges påstand om en behandlingsdom, idet den 62-årige er psykisk syg. Desuden er der krav om erstatning.

Resterne af bjælkerne, som holdt prædikestolen, sidder nu som sørgelige minder om et helt unikt kunstværk, der gik tabt. Foto: Morten Pape

Tusinder af orgel-piber skal tjekkes

Onsdag 22. august gik en nu 62-årig, psykisk syg mand ind i kirken og satte ild til den unikke prædikestol. Den var belagt med mange lag gammel lak, som ilden hurtigt fik fat i.

Prædikestolen udbrændte totalt, mens røg og varme ødelagde meget andet i kirken. Bl.a. fik de høje temperaturer mange af piberne i kirkens store orgel til at smelte.

Netop orgelet er lige nu ved at blive undersøgt for at fastslå, hvor meget der skal repareres. De flere tusinde piber skal alle tjekkes, og det kan vare længe, inden kirkens organister igen kan tage plads ved det store instrument.

Planen er, at den nye prædikestiol skal placeres omtrent samme sted, hvor den gamle sad. Først skal det dog tjekkes, hvor meget branden har skadet murværket. Foto: Morten Pape

Plan A og plan B

Håbet fra menighedsrådet er, at kirkens midterskib vil være klar, så konfirmationerne i maj kan gennemføres her.

- Det er plan A. Og holder den ikke, har vi en plan B, der går på at låne Klosterkirken eller Sønderbro Kirke, siger Bent Riis.

Plan A indeholder også et sigte mod, at kirken som helhed kan genåbnes første søndag i advent næste år.

Samtidig drøftes det i rådet, hvordan en ny prædikestol skal udformes.

- Vi har bedt billedhuggeren Erik Heide, som for et par år siden lavede det nye alter til os, om en skitse til en prædikestol, der skal placeres omtrent, hvor den brændte prædikestol sad, siger Bent Riis.

Set fra gulvet virker orgelet nogenlunde intakt. Men varmen fra ilden fik mange af piberne til at smelte. Derfor skal de alle undersøges og måske erstattes med nye. Foto: Morten Pape
Murværket og loftet omkring pillen, hvor prædikestolen sad, bærer stadig tydeligt præg af branden. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce