Annonce
Horsens

Brandskader i Vor Frelsers Kirke løber op i mange millioner: Håber at blive klar til konfirmationer

Kirkebænkene og andet inventar er fjernet fra Vor Frelsers Kirke. Foto: Morten Pape

Menighedsrådet håber, midterskibet kan være klar til konfirmationerne i maj. Sagen med den 62-årige, som satte ild på kirken, kommer for retten tirsdag 18. december.

Horsens: Istandsættelsen af Vor Frelsers Kirke efter den påsatte brand onsdag 22. august løber op i mindst 17,3 mio. kr.

Det oplyser formanden for Vor Frelsers Sogns Menighedsråd, Bent Riis.

Et overslag fra arkitekten, som står i spidsen for arbejdet med istandsættelsen, lyder på 15 mio. kr.

Hertil skal lægges to mio. kr., som Nationalmuseet har fået for sin rolle i oprydningen efter branden, plus 300.000 kr. til en ny prædikestol.

- Overslaget skal selvfølgelig tages med forbehold, og det vil ikke overraske mig, hvis vi ender med en samlet regning omkring 20 mio. kr., siger Bent Riis.

Det hele betales af Folkekirkens Forsikrings- og Selvforsikringsordning, som alle danske kirker står bag. Selskabet har godkendt, at det dækker skaderne.

Annonce

Vi har i forbindelse med retssagen mod den 62-årige mand, som satte ild på kirken, krævet en erstatning på 17,3 mio. kr. med forbehold for, at beløbet kan blive større. Ikke fordi vi tror, han har pengene til at betale, men hvis han nu vinder i lotto...

Bent Riis

Kirkebrand i retten

Tirsdag 18. december behandler retten i Horsens sagen mod den nu 62-årige mand, som onsdag 22. august satte ild til prædikestolen i Vor Frelsers Kirke.Ud over ildspåsættelsen rummer anklageskriftet 19 forhold, primært bedragerier over for taxachauffører, som han ikke kunne betale for i mange tilfælde længere ture. På samme måde har han ifølge tiltalen snydt på restauranter, ligesom der indgår butikstyverier i anklagen.

I anklageskriftet nedlægges påstand om en behandlingsdom, idet den 62-årige er psykisk syg. Desuden er der krav om erstatning.

Resterne af bjælkerne, som holdt prædikestolen, sidder nu som sørgelige minder om et helt unikt kunstværk, der gik tabt. Foto: Morten Pape

Tusinder af orgel-piber skal tjekkes

Onsdag 22. august gik en nu 62-årig, psykisk syg mand ind i kirken og satte ild til den unikke prædikestol. Den var belagt med mange lag gammel lak, som ilden hurtigt fik fat i.

Prædikestolen udbrændte totalt, mens røg og varme ødelagde meget andet i kirken. Bl.a. fik de høje temperaturer mange af piberne i kirkens store orgel til at smelte.

Netop orgelet er lige nu ved at blive undersøgt for at fastslå, hvor meget der skal repareres. De flere tusinde piber skal alle tjekkes, og det kan vare længe, inden kirkens organister igen kan tage plads ved det store instrument.

Planen er, at den nye prædikestiol skal placeres omtrent samme sted, hvor den gamle sad. Først skal det dog tjekkes, hvor meget branden har skadet murværket. Foto: Morten Pape

Plan A og plan B

Håbet fra menighedsrådet er, at kirkens midterskib vil være klar, så konfirmationerne i maj kan gennemføres her.

- Det er plan A. Og holder den ikke, har vi en plan B, der går på at låne Klosterkirken eller Sønderbro Kirke, siger Bent Riis.

Plan A indeholder også et sigte mod, at kirken som helhed kan genåbnes første søndag i advent næste år.

Samtidig drøftes det i rådet, hvordan en ny prædikestol skal udformes.

- Vi har bedt billedhuggeren Erik Heide, som for et par år siden lavede det nye alter til os, om en skitse til en prædikestol, der skal placeres omtrent, hvor den brændte prædikestol sad, siger Bent Riis.

Set fra gulvet virker orgelet nogenlunde intakt. Men varmen fra ilden fik mange af piberne til at smelte. Derfor skal de alle undersøges og måske erstattes med nye. Foto: Morten Pape
Murværket og loftet omkring pillen, hvor prædikestolen sad, bærer stadig tydeligt præg af branden. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce