Annonce
112

Brandmand ramt af fyrværkeri

Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Ikast: Politi og brandvæsen havde en usædvanligt stille nytårsaften i hele den sydlige del af Ikast-Brande Kommune, hvor enkelte sprængte postkasser er blandt de groveste hændelser.

Brandbilerne kunne således fejre nytår i garagen på Falck-stationerne i både Nr. Snede og Brande, mens brandfolkene i Ikast til gengæld måtte i aktion i flere omgange.

Første gang om eftermiddagen nytårsaftensdag, hvor en brand i en container havde samlet en større forsamling i området omkring Stadion Allé i Ikast. En brandmand blev ramt i brystet af fyrværkeri, ifølge politiets oplysninger dog uden at komme til skade.

Ingen blev anholdt, men politiet noterede navnene på tre personer, som forsøgte at løbe fra stedet, men standsede, da betjentene truede med at slippe deres politihund løs.

Kort før klokken 06 nytårsmorgen måtte brandfolkene igen en tur til området, hvor der var gået ild i en terrasse i et rækkehus, der angiveligt fungerer som bordel. Rækkehuset var blevet beskudt med fyrværkeri, hvilket havde antændt en del af træbeklædningen på terrassen.

Varmen fra branden fik det yderste lag glas i en termorude ind mod et soveværelse til at springe. Lyden vækkede de tre kvinder, der lå i værelset, så ingen kom til skade.

Ifølge politiassistent Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning er det ikke første gang, huset er blevet beskudt med fyrværkeri, så det afskudte fyrværkeri skal nu undersøges for eventuelle DNA-spor.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Østjylland For abonnenter

Rektor inden elevfordeling: - Der bliver ramaskrig, hvis vi skal aflevere elever

Annonce