Annonce
Brande

Brande ramt af indbrudsbølge

Indbrudstyvene har haft travlt i Brande de senere dage. Modelfoto

Brande: I løbet af weekenden har politiet modtaget anmeldelse af tre indbrud i Brande, som alle er sket i nogenlunde samme tidsrum og på samme måde og derfor meget vel kan have samme gerningsmand.

På Carit Etlarsvej har der været uønsket besøg i tidsrummet fra onsdag 28. august klokken 18 til fredag 30. august kl. 14.15. Her er et stuevindue blevet brudt op, og der er spor efter færden over hele huset, men der er intet overblik over, om der er stjålet noget.

Det er der heller ikke i forbindelse med et indbrud på Sportsvænget, som har fundet sted i perioden fra onsdag kl. 15.30 til søndag eftermiddag. Det skyldes, at husets beboere er på ferie.

Endelig har der været indbrud på Engtoften. Ligesom på Sportsvænget er tyven kommet ind i huset ved at bryde et soveværelsesvindue op. Ved dette indbrud, som fandt sted i tidsrummet fra onsdag morgen til lørdag kl. 20.15, er der med sikkerhed stjålet en sort Acer-computer.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce