Annonce
Danmark

Brande, oversvømmelser og togkatastrofe har slidt på beredskabet

Både mandskab og materel er ved at være slidte efter flere udrykninger til oversvømmelser, brande på grund af tørke og senest togkatastrofen på Storebælt, oplyser Bjarne Nigaard, der er Danske Beredskabers sekretariatschef.

Togkatastrofen på Storebælt kom oven på et år med ekstraordinært mange oversvømmelser og brande på grund af vejret. Det slider på mandskab og materiel i beredskabet, og det kommer til at koste for kommunerne, mener Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber.

Onsdag trak højvandet sig tilbage efter endnu en omgang med hårdt vejr og oversvømmelser flere steder. I sidste uge var det togkatastrofen på Storebæltsbroen, der trak store veksler på det danske beredskab. Og i sommer var det de ekstraordinært mange brande på grund af tørken, der betøde masser af udrykninger.

Alt i alt tegner det billedet af et beredskab, som er ved at være slidt.

- Det slider på både mandskab og materiel med så høj aktivitet, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder i hele landet.

- Vi har cirka 1.800 brandfolk på vagt i hele landet dag og nat, og de har fået flere arbejdsopgaver. Vi skal rykke ud til stadigt flere klimahændelser, og vi har for eksempel været ramt af stormflod flere gange de seneste to år. Det kan mærkes i pengepungen hos beredskabet, siger han. Han har ingen tal på, hvad den høje aktivitet kommer til at koste de kommuner, der betaler for beredskabet, for de er først nu ved at danne sig et overblik over 2018.

Annonce
Det hænger jo ikke sammen, når vi får flere og flere opgaver, samtidigt med at der skæres ned. Skal der lig på bordet, før man erkender, at der er et problem, siger Jan Lund Hammer, der er formand for 3.000 deltidsbrandmænd.

- Hiver sig i håret

Watertubes og andet materiel bliver hurtigere slidt og skal udskiftes, jo mere det bliver brugt. Men også mandskabet, hvor cirka 2/3 er deltids- eller frivillige brandfolk kan blive slidt. Og jo mere, de bliver kaldt ud, jo større behov har de for også at restituere og være sammen med familien.

- Jeg tror ikke de klapper i hænderne hverken i de frivilliges eller i de deltidsansattes familier eller på deres arbejdspladser, når de bliver kaldt ud på flere og flere vagter. Man kan frygte, at nogle af dem kan føle sig så presset, at de ikke har lyst til at stå til rådighed som frivillige brandmænd mere, siger Bjarne Nigaard og peger på, at der var ekstraordinært mange og store brande, som skulle bekæmpes under sommerens tørke.

Det bekræfter Jan Lund Hammer, der er formand for 3.074 frivillige deltidsbrandfolk i deres faglige forening LFDB.

- Vores medlemmer er ved at være godt brugte. Der er blevet kæmpe meget mere at se til for deltidsbrandmændene. Mange af os har et andet job, og her er arbejdsgiverne jo ved at hive håret af sig selv i frustration, når deres ansatte bliver tilkaldt fem og seks og syv gange på en uge, siger han. Samtidigt oplever Jan Lund Hammer, at beredskaberne skal spare, og at antallet af stationer skæres ned.

Den knastørre sommer gave mange udrykninger for beredskabet i år.

- Mangler 200 folk

- Det hænger jo ikke sammen, når vi får flere og flere opgaver, samtidigt med at der skæres ned. Skal der lig på bordet, før man erkender, at der er et problem, siger han. Deltidsbrandmænd er dog ikke folk, der løber skrigende bort, når det bliver lidt hårdt, siger deres formand. Til gengæld er det svært at skaffe nye folk, når de gamle forsvinder af naturlige årsager.

- Det er en kamp for beredskaberne at skaffe nye deltidsbrandfolk, siger Jan Lund Hammer.

Danske Beredskabers sekretariatschef bekræfter, at det er svært at tiltrække nye folk. Faktisk er der allerede for få i forhold til aktivitetsniveauet:

- På landsplan kunne vi godt bruge 200-400 flere frivillige brandfolk for at have en tilstrækkelig solid bruttotrup, siger sekretariatschef Bjarne Nigaard.

Det er især i visse tyndt befolkede områder, det er svært at tiltrække frivillige, mens man andre steder skal på venteliste for at komme med i det lokale brandvæsen eller det frivillige brandkorps.

Der skal sandsække, watertubes og muskelkraft til, når klimaændringer sender vandmasserne mod os. Og det slider på de frivillige deltidsansattei beredskaberne.

Katstrofepulje

De mange større klimahændelser koster penge, og alene i 2017 kostede det ti millioner kroner ekstra i beredskabet, at der i januar var stormflod to gange. Og Danske Beredskaber mener, at underfinansieringen allerede opstod, da den nye struktur med større enheder blev lanceret i 2016:

- Da beredskaberne blev lagt sammen til de større og mere robuste beredskabsenheder, blev vi også pålagt at spare 175 millioner kroner. Siden da har vi fået endnu flere arbejdsopgaver, men vi opererer stadigvæk med samme budget, og det er problematisk i længden, siger Bjarne Nigaard, der frygter de langsigtede konsekvenser, hvis klimahændelserne bliver det nye normal, hvilket alt tyder på:

- Beredskabet kan kun fungere som en fornuftig forsikringsordning for hele landet, hvis den har de nødvendige ressourcer bag sig. Derfor er det vigtigt, at man husker realiteterne, når beredskabets budget og opgaver diskuteres, siger han.

Danske Beredskaber mener, at staten bør etablere en national katastrofepulje, som skal finansiere ekstraordinære katastrofesituationer som stormfald, stormflod, terror og togkatastrofer.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce