Annonce
Ikast-Brande

Brande Golfklub lægger greens til Paragolf Brande 2020

Paragolf Brande er blevet en god tradition i Brande Golfklub, og klubben lægger også græs til en ny omgang paragolf i august. Her ses vinderne fra sidste års Paragolf Brande. Foto: Erik Lauritzen
Lørdag den 8. august lægger Brande Golfklub faciliteter til Paragolf Brande 2020 med deltagelse af spillere fra hele landet. Her dyster golfspillere, både handicappede med handicapstatus og ikke-handicappede i en fælles turnering.
Annonce

Brande: Handicap er nøgleordet i golfsporten som et udtryk for den enkelte spillers styrke. Men det kan også forstås helt bogstaveligt, hvilket Brande Golfklub beviser ved atter i år at afholde en HandiGolf-turnering – nu med navnet Paragolf Brande.

Denne særlige matchform holdt sit indtog i Brande Golfklub i august 2008, og det blev indledningen til en god tradition.


Det er livsbekræftende at opleve fysisk/psykisk handicappede, som er så glade for livet og se, hvor fantastiske de er til at sende den lille bold af sted med hver med sit handicap.

Kamma Bundgaard, formand for Paragolf-udvalget i Brande Golfklub


Arrangementet gennemføres i samarbejde med Dansk Golf Union, som sammen med Parasport Danmark (tidligere Dansk Handicap Idræts-Forbund) arbejder på at udvikle paragolf i Danmark. Dette er for at skabe bedre rammer for golfspillere med fysiske eller udviklingsmæssige handicap. Arrangementet foregår naturligvis under hensyntagen til de gældende Covid-19 restriktioner.

Annonce

Livsbekræftende golf

-Det er livsbekræftende at opleve fysisk/psykisk handicappede, som er så glade for livet og se, hvor fantastiske de er til at sende den lille bold af sted med hver med sit handicap. Det være sig ben-, hånd-, arm-amputerede, halvsidig lammelse med mere. Det understreger med al tydelighed, at golf er for alle, siger Kamma Bundgaard, formand for Paragolf-udvalget i Brande Golfklub.

Sidste år deltog 50 spillere fra hele landet, men Kamma Bundgaard håber, at endnu flere melder sig i år. Matchen er åben for flere generationer.

Der spilles i to rækker, én for spillere med handicapstatus og én for spillere uden handicapstatus. Matchen spilles både individuelt og for hold. I skrivende stund har 21 paragolf-spillere tilmeldt sig. De kommer blandt andet fra Horsens, Nivå, Søllerød, Frederikssund Tollundgård, Ikast, Skive og Brande. Kamma Bundgaard håber, at mange af Brande Golfklubs egne spillere vil støtte op om arrangementet og tilmelde sig matchen.

Annonce

Håber på nye ansigter

-Vi håber også at se nye ansigter blandt paragolferne. Der er uden tvivl en del, der spiller klubgolf uden at tænke på, at de også kan deltage i paragolf-matcher, siger Kamma Bundgaard.

Hun peger på, at det unikke ved matchen i Brande er, at der er tale om en match, der er åben for alle, og arrangørerne håber derfor på, at matchen vil give et godt mix af paragolfere og almindelige klubspillere. Arrangementet gennemføres takket være frivillige hjælpere fra Brande Golfklub samt støtte fra Nordea Brande og Ikast-Brande Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce