Annonce
Kultur

Brande City klar med kulturpris

Brande Citys udvalg for sport og kultur lancerer Kulturprisen.

Brande: Først på året genoptog Brande Old Boys kåringen af Årets forening og Årets idrætsnavn. Ved samme lejlighed blev det offentliggjort, at kåringen fremover foregår i samarbejde med Brande Citys udvalg for sport og kultur. Udvalget lancerer nu også en tredje pris, Kulturprisen.

For at komme i betragtning til prisen, skal man ”have ydet en ekstraordinær indsats for kulturlivet i Brande”, som det fremgå af propositionerne for den nyindstiftede kulturpris. Med Brande menes der det geografiske område, der indtil 2006 udgjorde Brande Kommune. Det er også et krav, at modtageren af kulturprisen er bosat og har sit virke i dette område.

Til at udpege prismodtageren nedsættes der en udvælgelseskomite, som i store træk er identisk med den udvælgelseskomite, der skal udpege Årets forening og Årets Idrætsnavn. Dog er Brande Old Boys ikke repræsenteret, eftersom foreningen kun er samarbejdspartner på de to priser, der vedrører idrætten. Komiteen består derfor af to repræsentanter for Brande Citys udvalg for sport og kultur, en repræsentant for det øvrige kulturforeningsliv, en repræsentant for den lokale presse samt et lokalt byrådsmedlem. Her har medlemmer af Kultur- og fritidsudvalget første prioritet.

Planen er, at uddelingen af de tre priser skal finde sted ved et kåringsarrangement for samtlige foreninger i Brande; arrangementet forventes afholdt i første halvdel af marts, nærmere bestemt en hverdag i uge 11.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Annonce