Annonce
Brædstrup

Brand ved rideklub: Heste slap for ild og røg

Sydøstjyllands Brandvæsen fik tirsdag eftermiddag hurtig en mindre brand på Vestbirk Rideskole under kontrol. Arkivfoto: Morten Pape

Brædstrup: En mindre brand ved Vestbirk Rideklub på Grædstrupvej 4 i Brædstrup var tirsdag eftermiddag årsag til, at rideklubben måtte afbryde al undervisning.

Branden blev anmeldt til Sydøstjyllands Brandvæsen i Brædstrup klokken 17.37. Stationen stillede med to-tre brandbilder på stedet inden for få minutter.

Ilden var opstået i et fyrrum i en privat bolig ved rideklubben, men branden kom hurtigt under kontrol, lyder det fra indsatsleder Michael Bruhn fra Sydøstjyllands Brandvæsen til Horsens Folkeblad.

- Det var en mindre slukning, og der var ikke noget tidspunkt, hvor mennesker eller heste var i fare, siger indsatsleder Michael Bruhn.

Branden var årsag til, at tirsdagens undervisning i rideklubben måtte afbrydes, oplyser formanden for Vestbirk Rideklub, Jan Sune Nielsen.

- Der opstod en masse røg fra fyrrummet, som vandrede over i staldene, så vi måtte lade hestene blive lidt længere tid ude i foldene, inden de kunne komme ind. Så det var ret udramatisk, siger Jan Sune Nielsen.

Han oplyser, at rideklubben genoptager træningen for børn og unge igen onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Skuddræbt kvindes kolleger i mindeord: Vi savner hendes hjertevarme, smil, latter og dejlige humor

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce