Annonce
Odder

Brand: Ukrudtsbrænder satte ild i udhus

Politiet blev kaldt til Randlevvej i Odder, hvor en ukrudtsbrænder fik fat i et udhus. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Odder: Der gik ild i et udhus på Randlevvej, da en 68-årig mand søndag eftermiddag var ved at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder.

Brandfolk fra stationen i Odder fik ilden under kontrol, så den ikke spredte sig til selve huset på grunden. Alarmen lød klokken 16.21, og politiet blev også tilkaldt.

Ifølge Østjyllands Politis døgnrapport for søndag 12. juli, så blev manden sigtet for at have overtrådt beredskabsloven, fordi han havde været uforsigtig med ukrudtsbrænderen.

Husets ejer forklarede til politiet, at han havde fjernet ukrudt langs udhuset og var fortsat langs bede og hæk. Nogle minutter senere hørte han, at det knitrede bag ham, og han forsøgte uden succes selv at slukke branden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce