Annonce
112

Brand i lystbådehavn tirsdag morgen: 8 både totalt udbrændt

Brandvæsnet fik stoppet branden i at sprede sig yderligere, men otte både er brændt helt ud. Foto: Jens Thaysen

SKÆRING: Tidligt tirsdag morgen udbrød der brand i nogle både i Kaløvig Lystbådehavn i Skæring, og i den forbindelse er syv til otte både totalt udbrændt. Det fortæller indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen, Bjørn Christensen.

- Vi får meldingen omkring klokken 5.30, og da vi kommer derud kan vi se at det har spredt sig. Umiddelbart var det fire-fem større både, der var overtændt, men ind mellem dem stod der nogle mindre både, der også er ramt. Syv til otte af dem er helt udbrændte, men omkring ti både er ramt af branden, fortæller han.

Brandvæsenet fik skåret bådene fri, så branden ikke spredte sig yderligere, og ingen personer kom til skade.

Hvordan branden er opstået er endnu ukendt, men Østjyllands Politi skal nu til at undersøge årsagen.

Branden ramte blandt andet en håndfuld større både, men også en række mindre både, der stod imellem dem. Foto: Jens Thaysen
Østjyllands Politi har afspærret området, og er i gang med at undersøge brandens årsag. Foto: Jens Thaysen
Udover de otte, der er totalt udbrændt, er flere andre både kraftigt skadede af branden. Foto: Jens Thaysen
Det her er alt, der er tilbage af en af de otte lystbåde. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce