Annonce
Horsens

Brancheorganisation: Regeringsforslag kan skade ungdomsuddannelser i provinsen

Regeringen vil som en del af et politisk udspil oprette flere nye ungdomsuddannelser i byer med mindst 10.000 indbyggere, som ikke i forvejen har brede udbud af uddannelser til de unge - blandt andet erhvervsuddannelser. Arkivfoto: Mette Mørk
Regeringen vil sørge for, at alle byer med mindst 10.000 indbyggere skal have mindst en ungdomsuddannelse. Nu viser en ny analyse fra SMVdanmark dog, at det kan være risikabelt. Hvis forslaget udføres i virkeligheden, kan det nemlig skade eksisterende ungdomsuddannelsesinstitutioner. På to skoler deler man den bekymring.

Uddannelse: Alle danske byer med mindst 10.000 indbyggere - uden for de fire største byer - skal kunne tilbyde byens unge mindst én ungdomsuddannelse. Sådan lyder et forslag fra regeringen, der blev fremlagt i oktober som en del af det politiske udspil "Tættere på II".

Men selvom tanken bag forslaget kan være nok så god - at sørge for, at unge har nem adgang til uddannelse - er det måske ikke den mest optimale måde at løse udfordringen på, lyder det nu fra SMVdanmark, der er brancheorganisation for små og mellemstore danske virksomheder.

- Vi er med på den tankegang, der ligger bag, at der skal være uddannelsesmuligheder i hele landet. Men vi er også bekymrede for, at man gør mere skade end gavn ved at oprette nye ungdomsuddannelser i nogle af de små byer, siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelsesansvarlig i SMVdanmark.

Annonce

I brancheorganisationen går bekymringen specifikt på, at nye ungdomsuddannelser kan risikere at trække tæppet væk under eksisterende etablerede institutioner i området.

Udvandet uddannelsesudbud

Det er en bekymring, man kan nikke genkendende til på ungdomsuddannelsesinstitutionerne i nærheden af de byer, der ifølge regeringens forslag kan være relevante at oprette nye ungdomsuddannelser i.

Ry i Midtjylland er en af de 15 byer, som har over 10.000 indbyggere, men som ikke har en eneste ungdomsuddannelse. For de unge i byen er SCU (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, red.) i Skanderborg det tætteste, de kommer på erhvervsuddannelser. Det er en afstand på 14 kilometer.

En udtynding vil gøre det vanskeligt at udbyde alle studieretninger i en tilstrækkeligt kvalitet, og skolens samlede økonomi vil blive presset.

Pia Agerbæk Marlo, direktør på SCU

- For os giver det ingen mening at skulle etablere en afdeling i Ry - det vil simpelthen blive for småt og udvande de mindre uddannelser, vi har i forvejen, lyder det fra Pia Agerbæk Marlo, der er direktør for SCU, i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

På institutionen går der i alt godt 800 årselever, og cirka 70 af dem kommer fra Ry-området.

- En udtynding vil gøre det vanskeligt at udbyde alle studieretninger i en tilstrækkeligt kvalitet, og skolens samlede økonomi vil blive presset, skriver hun.

Annonce

Gode skoler kræver mere end mursten

Pia Agerbæk Marlo fremhæver vigtigheden af, at en god skole kræver andet end blot en bygning og nogle ansatte. Der er mange ting, som tilsammen er med til at skabe et skolemiljø, som de unge er interesserede i at være en del af.

- Skal vi have en god skole både pædagogisk, fagligt og med god trivsel, skal der etableres et godt skolemiljø. Det gøres ved at have flere elever samlet og ved at kunne tilbyde elever et valg mellem valgfag, studieretninger og så videre. Vi her på SCU kan netop opretholde nogle lidt mindre uddannelser, da vi har alle samlet på ét campus. Unge vil naturligt gerne have et miljø med andre unge - og ved at vi er flere sammen, kan vi skabe et fedt miljø med et samlet elevråd, fester, lektiecaféer, en god kantine og så videre, lyder det fra direktøren.

Og det er ikke bare en teori, man vælger at tro på i Skanderborg. De har oplevet det på nærmeste hold. Til det nuværende skoleår måtte SCU nemlig lukke sin EUX-afdeling i Odder, netop på grund af for lille et optag. De elever, der ville tage en EUX-uddannelse, ville gerne gå på en større skole med flere andre elever.

Skolemiljøet og det sociale sammenhold er også noget af det, man bekymrer sig om i SMVdanmark.

- Vores oplevelse er, at de unge efterspørger et socialt miljø. Det kan være svært at få op at stå, hvis det bliver meget småt, siger uddannelsesansvarlig Kasper Munk Rasmussen.

Byer med over 10.000 indbyggere uden ungdomsuddannelser. Kilde: "Tættere på II" af Regeringen, 2021
Annonce

Man kan køre efter kvalitet

I brancheorganisationen er man altså ikke meget for at oprette nye uddannelser i de små byer. Ifølge Kasper Munk Rasmussen er der ikke et eneste sted på landkortet, det vil give mening at sætte noget nyt i søen.

Ét er risikoen for at udvande eksisterende tilbud. Et andet er de unges sociale behov og ønsker til at være et "større sted". Et tredje argument er, at en ungdomsuddannelse i så lille en by bliver svær, hvis ikke umulig, at etablere i en ordentlig kvalitet, lyder det.

- Vi tror på, at både de unge og virksomhederne, der skal bruge de unges arbejdskraft senere, går op i kvaliteten af uddannelserne. Det kan man blandt andet se hos detailkoncerner som Coop og Salling Group, hvor de sender deres detailelever på tværs af landet. Uanset hvilken Kvickly du er elev i, skal du til Østjylland for at komme på uddannelse. Noget tyder på, at hvis kvaliteten er i orden, søger man gerne efter de skoler, der ligger lidt længere væk, siger han.

At kvalitet er en vigtig faktor, er Martin Holmgaard enig i. Han er uddannelsesdirektør for EUD og EUX på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, som blandt andet har en afdeling i Ikast. Netop afdelingen i Ikast tilbyder de nærmeste erhvervsuddannelser for de elever, der kommer fra Brande, hvor der lige nu ikke ligger nogen ungdomsuddannelse.

Hvad siger politikerne?

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister:

Undervisningsministeriet henviser til ministerens udtalelser fra tidligere i år om udspillet "Tættere på II". Dengang understregede ministeren over for Ritzau, at hun var klar over, at nabobyers skoler ville miste elever, hvis nye institutioner skulle oprettes:

- Men det vil stadig være store og bæredygtige institutioner. Vi har fået lavet nogle megainstitutioner, som gør, at andre områder ingen skoler har, sagde hun.

Ellen Trane Nørby (V), undervisningsordfører:

- Vi går også ind for, at vi skal have uddannelser rundt i hele Danmark. Men man skal jo ikke gøre det på en måde, hvor man underminerer de eksisterende uddannelser og heller ikke på en måde, der ikke er bæredygtigt, siger Venstres undervisningsordfører.

Ellen Trane Nørby er dog ikke enig med SMVdanmark i, at der ingen steder er behov for at etablere nye uddannelsesinstitutioner. Selvom eksisterende institutioner givetvis vil miste elever ved etableringen af nye, er det ikke nødvendigvis et problem, mener hun:

- Man er også nødt til at holde fast på, at vi laver uddannelsespolitik og ikke institutionspolitisk. Nogle steder bekriger institutionerne hinanden for, at de andre ikke kan få nogle udbud. Man skal skelne mellem, hvornår er fordi institutionerne selv vil have mest muligt – og hvornår det er et udtryk for, at de kommer under en kritisk grænse.

Astrid Carøe (SF), gymnasieordfører:

- Generelt vil vi gerne have flere uddannelser - også ungdomsuddannelser. Det lyder som et fint forslag – men vi skal være opmærksomme på, om det kannibaliserer på skoler i nærheden, som har lave elevtal i forvejen, siger SF’s gymnasieordfører.

Derudover er det vigtigt for SF, at man sikrer sig, at en ny uddannelse vil være bæredygtig i længden, før den etableres.

Han er ikke i tvivl om, at en ny uddannelse i Brande vil snuppe nogle af Herningsholms elever - fra en skole, der i forvejen kun har omkring 500 elever i Ikast fordelt på både gymnasium og erhvervsuddannelser.

I sit arbejde møder han til gengæld selv elever, der kører på kryds og tværs af kommunegrænser for at finde den bedste erhvervsuddannelse. Af de samme årsager som SMVdanmark har Martin Holmgaard svært ved at forestille sig at etablere en ny ungdomsuddannelse specifikt i Brande.

- Grundlæggende synes jeg, at idéen er god. Idéen om at de unge ikke skal have for langt til uddannelse - jeg synes, det er en superfin ambition. Spørgsmålet er, hvor realistisk det er. Med de over 100 forskellige ungdomsuddannelser, vi har, er det svært at forestille sig et tilfredsstillende studiemiljø i en by af den størrelse. Ambitionen er god, men praktikken er svær, siger han.

Annonce

Styrkede eksisterende udbud

Derfor er SMVdanmark også mere åbne over for at styrke de eksisterende uddannelsesinstitutioner frem for at etablere nye. En del af de institutioner, der også ligger i nærheden af de 15 byer, som slet ingen ungdomsuddannelse har, har i forvejen relativt begrænsede uddannelsesudbud.

- Vi synes ikke nødvendigvis, det ville være forkert at oprette nye tilbud, så længe man opretter nye uddannelser de steder, hvor der allerede er et miljø, siger Kasper Munk Rasmussen.

Her kan man også styrke de eksisterende institutioner - gerne uden for de største byer - ved at lave nye satsninger som eksempelvis videnscentre med speciale i specifikke områder, der kan give den enkelte skole mere prestige og understøtte kvaliteten, lyder forslaget.

For at sørge for nemmere adgang til de eksisterende uddannelser, vil brancheorganisationen dog også appellere til optimeret offentlige transportmuligheder til ungdomsuddannelserne, så rejsetiden forkortes for flere af de unge.

Annonce
Horsens For abonnenter

Kommunen bruger 11 millioner på byggeri, som skal bruges i tre år: 40 specialskolebørn skal undervises i pavilloner

Danmark

Mandagens coronatal: 40.348 smittede det seneste døgn - yderligere 81 er blevet indlagt

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

12-årige Emma faldt om på banegården med hjertestop: Nu er hendes redningskvinde indstillet til årets Årets førstehjælper

Horsens For abonnenter

Nyt byrådsmedlem sender en byge af spørgsmål: God tone, fremtiden for Hospitalskirken, det gode liv i Horsens og byrådsmedlemmernes tidsforbrug til debat i byrådssalen

Horsens

Gør det ondt? Hvornår får man varmen igen? Hvorfor er I nøgne?: Stil alle dine spørgsmål om vinterbadning direkte til formanden for Horsens vinterbaderklub

AC Horsens

AC Horsens  henter dynamisk midtbanemotor i OB: Moses Opondo lejet for foråret med købsoption

Regeringen varsler lempelser: Her er restriktionerne, som eksperter er klar til at sige farvel til

Erhverv For abonnenter

Syv nye regnskaber: Stabilt år for herretøj, skrot blev til millioner, og revisionsfirma slettede de røde tal

Erhverv For abonnenter

Nu skal det være slut med bøvl, når bilen har fået en Bilka-bule: Hos ambitiøst Horsens-firma må en reparation max vare to timer

Erhverv

Peugeot er vippet af tronen: Horsensianerne har fået et nyt favorit-bilmærke

Vanvittig diskussion om skuespillere: Kun en jøde må spille jøde, og kun en transkønnet må spille transkønnet

Erhverv

27-årig er klar til erhvervseventyr i Paradis: Jeg har altid drømt om at blive selvstændig

Hedensted For abonnenter

Vibeke stod på kanten af sin egen grav: Nu er hun på vej tilbage i præstekjolen

Kultur

Torup Kunst genopstår: Birgit vil køre galleri videre i Hannes ånd

Annonce