Annonce
Sport

Braithwaite om valg: Mange var ikke i stand til at spille

Martin Braithwaite er påvirket efter Christian Eriksens kollaps lørdag. Han havde helst undgået at spille.

Tre danske landsholdsspillere stillede sig mandag frem foran pressen for første gang, efter Christian Eriksen kollapsede under kampen mod Finland lørdag.

Martin Braithwaite var den ene spiller, der satte ord på det forløb, landsholdet har været igennem de seneste dage, og Barcelona-spilleren var tydeligt påvirket.

- Jeg er stadigvæk rørt af situationen, men vigtigst af alt har Christian det bedre, og derfor har jeg det også bedre. Hans helbred er det vigtigste af alt, siger Martin Braithwaite til TV3 Sport.

Annonce

De danske spillere var søndag i kontakt med Eriksen på video.

- Det var vigtigt for mig personligt at se, at han havde det bedre via video. Jeg havde nogle billeder i hovedet fra i lørdags, som jeg gerne ville af med, siger Braithwaite.

I omklædningsrummet efter hændelsen fik spillerne to muligheder, fortæller Martin Braithwaite. Enten gik de tilbage på banen, eller også skulle de møde op og spille kampen færdig dagen efter klokken 12.

- Ingen af mulighederne var gode, men vi tog den mindst dårlige og fik kampen overstået. Der var mange spillere, der ikke var i stand til at spille. Vi var nogle helt andre steder. Vi tog den mindst dårlige beslutning, siger Braithwaite til TV2.

Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, har fortalt TV2, at kampen fortsatte efter forespørgsel fra spillerne i både den finske og danske lejr.

Det afviser Martin Braithwaite.

- Det var ikke et ønske. Det var en af de eneste muligheder, vi havde, og vi fik at vide, vi skulle tage en beslutning. Vi havde selvfølgelig ønsket en tredje mulighed, for vi havde ikke lyst til at spille, siger Martin Braithwaite.

Pierre-Emile Højbjerg var en anden af de tre, der stillede op foran pressen. Han var glad for at få mulighed for at tale med Eriksen søndag.

- Vi sad hele holdet i går lige omkring frokosttid, så blev han smidt på facetime, vi sad alle foran ham. Det var fantastisk.

- Han fortalte på sin egen måde, at vi skulle se fremad mod kampen på torsdag. Det betød meget, siger Højbjerg.

Midtbaneprofilen, der normalt spiller i Tottenham, hvor Eriksen også har spillet, fortalte desuden om, hvordan han havde oplevet hele forløbet i Parken.

Han stod selv tæt på sidelinjen sammen med landstræner Kasper Hjulmand og kunne se, hvordan flere og flere kom på banen for at yde førstehjælp.

- Det var uhyggeligt og forfærdeligt, siger Pierre-Emile Højbjerg.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Lukning af smutveje i Dagnæs er skudt til hjørne: Politiker vil høre borgernes mening efter utilfredsstillende forløb

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

HPK Hvidevarer bliver til Skousen: Jens Kristian sælger sit livsværk efter 26 år

Erhverv For abonnenter

Masterchef-deltagelse satte skub i livslang passion: Troels Katholm dropper pædagog-job og går all-in med madprojekt

Odder

Carsten vil lave grøn strøm til at putte i tanken: Store solcelleparker gør din el-regning billigere

Horsens

Ny type butik i bytorvet har fået særlige vilkår: Centerdirektør ser det som en håndsrækning og et bidrag til både nytænkning og variation for centret

Ekspert om Natos vokseværk: - Fjenden er Rusland, og Rusland er på røven for at sige det på firkantet dansk

Østjylland

Klimabroen skal forbindes med nordsiden af fjorden - men politikerne vil stadig gerne diskutere, om den overhovedet skal bygges

HH Elite For abonnenter

HH Elites storskytte om svært første halvår i klubben: Derfor har sigtekornet været under niveau - sådan vil hun indstille det til den kommende sæson

Kultur

Fødselsdagsfest i fangernes gamle fort: Se hvad Fængslet har skabt gennem 10 år

Livsstil

Kærestepar solgte nyt Lalandia-hus i løbet af 14 dage: - Vi fandt ud af, at det nok ikke lige var lykken med to små børn

Ingrid er i syv sind, mens 80-årige Erling overvejer kovending efter debat om forsvarsforbeholdet: - Messerschmidt skuffede

Erhverv

Flyveplads er helt forandret: Før var der brummende fly og hektisk aktivitet - nu skal der slappes af og holdes selskaber

Hedensted For abonnenter

For lidt plads i spandene og mangel på information frustrerer borgerne - men der er også ros til den nye affaldsordning

Erhverv

Ny administrerende direktør i spidsen for M+ Ejendomme, som har rod i Michael A. Mortensens første selskab

Annonce