Annonce
Skanderborg

Brødre dømt for svindel for otte millioner kroner: Aflurede ofres oplysninger på biblioteker

Der er fredag faldet dom i en sag ved Retten i Sønderborg om omfattende databedrageri på biblioteker. Arkivfoto: Morten Germund/Scanpix

Retten i Sønderborg har fredag afgjort en sag mod to brødre. De bedrog for otte millioner kroner.

Sønderborg: To brødre, der tidligere er dømt for terror, er fredag blevet idømt henholdsvis tre og fem års fængsel for omfattende databedrageri på 15 af landets biblioteker. De to brødre er fra Aarhus, og de har siddet varetægtsfængslet i sagen siden slutningen af maj 2017.

Det skriver DR Nyheder.

Afgørelsen er faldet ved Retten i Sønderborg.

Brødrene på 25 og 30 er dømt for at have installeret keyloggere på bibliotekernes computere fra sidst i 2016 indtil den 30. maj 2017, hvor de blev anholdt.

En keylogger kan bruges til at gemme alle indtastninger på tastaturet.

På den måde kunne de aflure personlige oplysninger og blandt andet få adgang til biblioteksbrugernes bankkonti og oprette lån og bestille kreditkort og nøglekort til ofrenes til NemID.

Den ældste bror fik fem år, og den yngste fik tre år for bedrageriet, der løb op i otte millioner kroner.

Derudover er der et erstatningskrav på 600.000 kroner, som skal deles mellem de to brødre.

Annonce

På disse biblioteker er svindlen foregået


  • Herlev Bibliotek
  • Roskilde Bibliotek
  • Tarup Bibliotek
  • Hørsholm Bibliotek
  • Aabenraa Bibliotek
  • Haderslev Bibliotek
  • Hasseris Bibliotek
  • Skanderborg Bibliotek
  • Rønde Bibliotek
  • Haraldslund Bibliotek
  • Middelfart Bibliotek
  • Gladsaxe Bibliotek
  • Solrød Bibliotek
  • Bolbro Bibliotek
  • Åby Bibliotek

Kilde: DR

Har været på spil mange steder

Svindlen er foregået på biblioteker flere steder i landet.

Det drejer sig blandt andet om Haderslev og Aabenraa biblioteker i Sønderjylland. Anholdelserne skete, efter keyloggerne blev opdaget på computere på Aabenraa Bibliotek. På Fyn er det gået ud over brugere på Bolbro, Tarup og Middelfart biblioteker.

I Østjylland er Rønde, Skanderborg og Åby Bibliotek også blandt de ramte.

Derudover har gerningsmændene også været på spil flere steder på Sjælland.

Tidligere dømt for terror

I 2014 blev brødrene dømt for at have forsøgt at arrangere terrortræning af den ældste bror hos al-Shabaab i Somalia.

Brødrene har somalisk baggrund.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det undrer mig, at man som kommune ikke gør mere for at holde på de unge

Læserbrev: De unge flygter fra kommunen, og det ses tydeligt i Ry, hvor jeg selv bor. Jeg ser mig selv som relativt ung endnu (27 år), og jeg mærker tydeligt, hvordan mine venner og bekendte flytter fra kommunen til de større byer såsom Aarhus eller Silkeborg for at studere. Spørger man de mange unge fraflyttere, er der særligt to ting, de peger på i forhold til at flytte væk: "Der sker for lidt" og "Der er ikke ret mange studievenlige boliger". Det undrer mig, at man som kommune ikke gør mere for at holde på de unge. Der er jo fremragende muligheder for at komme til både Silkeborg og Aarhus med tog eller bus, og er det ikke netop ungdommen, man bør investere i, i en kommune som Skanderborg, hvor man ser, at der bliver flere og flere ældre og færre og færre unge? Jeg tror, at antallet af studie-/ungdomsboliger i Ry kan tælles på to hænder, og det er meget lidt af en by på Rys størrelse. Jeg har selv erfaret, at ventetiden kan være lang. Jeg mener, at man som kommune kan tage et større ansvar for at gøre kommunen mere ungdomsvenlig. Man kunne øremærke udstykninger til ungdomsboliger, man kunne gøre det mere attraktivt for bygherrer at bygge ungdomsboliger osv. Der er masser af muligheder, men det virker som om, det ikke betyder noget at få ungdommen til at blive. Nogle gange føler man faktisk næsten, at folk i kommunen forventer af de unge, at de flytter udenbys. Jeg er født og opvokset i Ry omegn, og da jeg flyttede hjemmefra, blev det mødt med undren, at jeg valgte at bosætte mig i Ry - ja, det var jo nærmest uhørt, at jeg ikke flyttede til Silkeborg eller Aarhus - og jeg bor her stadig. Ry er en dejlig by tæt på naturen, gode transportmuligheder, gode indkøbsmuligheder, et stort og flot idrætsanlæg og - jamen, alt hvad hjertet begærer. Jeg mærker specielt på mit fodboldhold (Rye BK), at de unge søger væk. Her har vi inden for det sidste års tid mistet så mange spillere, at vi næsten ikke kan sammensætte et hold til kampene. Jeg, som ung politiker i kommunen, er trist over den tendens. Under valgkampen i 2017 forsøgte jeg at råbe op, men følte mig overhørt, og derfor forsøger jeg altså igen at kæmpe ungdommens kamp. Jeg mener, at vi har brug for unge mennesker i vores kommune, hvis vi fortsat skal leve op til at være en af landets rigeste kommuner, have en velfærd i topklasse og en lav arbejdsløshed.

AC Horsens For abonnenter

Tungt nederlag til AC Horsens: Mission overlevelse afhænger af tre ting

Annonce