Dyrevelfærd: - Jeg blev ræd, da jeg hørte det, for selv om vi har valgt racer, der ikke lægger mange æg, så har vi da til tider en høne, som lægger et stort æg, og er den så én af dem, som lider?
Sådan spørger hobbyavler 31-årige Kris Bouet fra Hørby vest for Sæby i Nordjylland til nyheden om, at stort set alle høner i industrien brækker brystben, når de skal levere flere hundrede store æg om året for at fylde kølediskenes æggebakker.
Men har Kris Bouet noget at have bekymringen i? For gælder den tragiske avlshistorie også for fuglene hjemme i hønsegården hos hr. og fru Danmark?
- Vi har ikke kigget på det i stort format, men med de få undersøgelser, vi har, ser det klart ud til, at det er et væsentligt mindre problem hos de private, siger Jens Peter Christensen, der er professor på Københavns Universitet og hovedmanden bag det nye studie om brækkede brystben hos høner.
Han forklarer, at det sandsynligvis bunder i, at hobbyhønerne ikke lægger æg i samme mængder som industrihøner, fordi de ikke tilnærmelsesvist lever i rammer, hvor lys og fodring hele tiden optimeres med formålet at få flest mulige æg per høne.
Får lov til at vokse op
Hjemme i Nordjylland leverer hver af Kris Bouets 20 voksne høner da også kun et æg cirka hver anden dag, mens de får lov til at leve så lang tid som muligt. Til sammenligning bliver industriens høner i de store stalde kun 80 uger gamle og leverer i gennemsnit 320 æg om året.
Kris Bouet, hønseejer fra NordjyllandJeg synes, det er grotesk og meget sigende om branchen: Det handler om at presse citronen mest muligt for at tjene flest mulige penge.
Kris Bouet har studset over, at produktionshønerne starter æglægning, når de er 25 uger, hvor brystbenene endnu ikke er vokset helt færdige. Sådan er det slet ikke hjemme hos hende og mandens dyr.
- De får startfoder, til de er omkring 10 uger, hvorefter de får voksefoder, og det får de lov til at være på, indtil de lægger deres allerførste æg, og først derefter får de korn og æglægningsfoder. Der bliver ikke sat nogen i æglægning, og der bliver bestemt heller ikke fodret for, at de skal lægge store eller mange æg, siger hun.
Om dyrevelfærd hos høns
Avisen Danmark har tidligere skrevet om dyrevelfærd hos høns:
- Det tager 20 år at få en høne, der ikke brækker knogler for at lægge æg (lørdag 4. september)
- Brancheorganisation afviser at ændre ægpraksis foreløbig (tirsdag 7. september)
Noget, der til gengæld påvirker hønernes leverancer af æg, er deres dagligdag, fortæller Kris Bouet.
- Det er meget forskelligt, hvor mange æg de lægger. Hvis de har haft en mere spændende dag, hvor de har været ude i skoven eller på anden måde har været aktiveret, så lægger de klart færre æg, end hvis de går inde og keder sig, siger hun.
Svært at gøre noget selv
Tanken om, at hønerne i industrien lider så meget, som den nye forskning siger, kan Kris Bouet slet ikke holde ud.
- Vi vidste godt, at de havde det slemt, men at det gælder alle, uanset om det er burhøner, økologiske eller skrabehøner, kom virkelig bag på mig. Jeg synes, det er grotesk og meget sigende om branchen: Det handler om at presse citronen mest muligt for at tjene flest mulige penge, siger hun.
Alligevel er hun sikker på, at hendes fugle ude i baghaven har det godt og trives. Men hun frygter for, hvad fremtiden bringer på området. Om ikke andet, er den nuværende fremgangsmåde nødt til at stoppe, understreger hun.
Hvis du som Kris Bouet ønsker at være sikker på, at dine høner ikke går rundt med brækkede brystben, er mulighederne få, siger professor Jens Peter Christensen.
- Det er ikke noget, som lægmand kan undersøge. Vi erfarne kan nogle gange, men det kommer an på, hvor voldsomme bruddene er. Vores undersøgelse viste netop også, at hvis man ikke åbner dyrene, når de er døde, så vil man faktisk overse en masse af de fine brud. Så desværre, det kan man ikke selv gøre.
