Annonce
Hedensted

Bowlingcenter er lukket og bygningen sat til leje - alligevel fastholder forpagter, der er åbent

Mervin Sacirovic overtog forpagtningen af Østjysk Bowlingcenter på Gesagervej i Hedensted for knap to år siden. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Man får divergerende forklaringer om status for Østjysk Bowlingcenter i Hedensted, afhængig af om man spørger forpagteren eller ejeren af bygningen.
Annonce

Hedensted: Når man prøver at booke en bane online, bliver man ledt til en tom hjemmeside.

Ringer man i stedet, lyder beskeden i den anden ende af røret, at der er lukket på ubestemt tid på grund af corona.

Sammenholdt med at der de seneste dage har været mørkt hos Østjysk Bowlingcenter på Gesagervej i Hedensted, og der nu også er kommet et "til leje" skilt i døren, leder al sund fornuft således til den konklusion, at bowlingcentret har lukket dørene i.

Alligevel fastholder forpagter Mervin Sacirovic, at der fortsat er muligt at vælte kegler hos ham.

- Vi har ikke haft lukket, og det har vi heller ikke nu. Det passer ikke. Jeg garanterer, at hvis jeg lukker, skal jeg nok sige det til dig, siger forpagteren til avisen.

Vi har ellers hørt fra flere, at de har fået at vide, du har lukket og de derfor ikke kan få en bane?

- Det er en misforståelse, fordi vi ikke kan have mange inde ad gangen. Du er den første, der hører det, hvis jeg lukker, siger Mervin Sacirovic.

Annonce

Skiftede låsen for to uger siden

Folkebladet har efterfølgende flere gange ringet i forsøget på at bestille en bane. Hver gang har svaret lydt, at det ikke er muligt, da der er coronalukket.

Siden bekræfter ejeren af bygningen, Jørgen Helvig Sørensen, også, at bowlingcentret i kølvandet på coronaen er lukket og jagten efter en ny forpagter er gået ind.

- Vi forsøger at finde en ny, da den anden ikke var stærk nok til at klare situationen. Låsen blev ændret for ca. 14 dage siden, så jeg ved ikke, hvordan han har skulle kunne holde åbent siden da, siger Jørgen Helvig Sørensen.

Han uddyber, at der allerede har været henvendelser fra flere interesserede, men at han ikke tør spå om, hvornår noget falder på plads.

- Særligt ikke i den her tid, hvor det ikke ligefrem er oplagt at starte sådan noget op, siger Jørgen Helvig Sørensen.

Østjysk Bowlingcenter genåbnede i begyndelsen af 2019 efter at have stået ubrugt hen i tre år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Ny meningsmåling ryster posen i byrådet: Hver tredje vælger vil forlade V

Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce