Annonce
Danmark

Borgmestre: Hov, hvad blev der af udligningsreformen, Mette?

Mette Frederiksen på vej til dronningen tirsdag som formand for Socialdemokratiet. Hun kunne forlade dronningen som statsminister. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hvis der er en ting landets borgmestre, især provinsens, har skreget på før, under og efter valget, er det en reform, som stiller kommunerne lige i forhold til at levere velfærd til borgerne. Men ordet "udligningsreform" er helt fraværende i aftalen under den kommende S-regering

Der roser og torne i den 18 siders lange "politiske forståelse" mellem Socialdemokratiet og støttepartierne til den kommende regering Radikale, SF og Enhedslisten, når det bliver læst af landets borgmestre.

Den klart største torn, som rammer lige i hjertet, er fraværet af noget helt bestemt: Den så usexede udligningsreform, som 35 borgmestre i avisen Danmarks rundspørge inden valget havde placeret allerøverst på deres ønskeseddel.

For dem handler det om, at pengene i kommunerne skal fordeles anderledes, så de kommuner med det dårligste skattegrundlag får mulighed for at levere samme service til borgerne som de rigeste kommuner, der typisk ligger nord for København.

- Det er da en kæmpefejl, at der ikke står noget om det. Det må være en forglemmelse, som de hurtigst muligt skal have skrevet ind, siger borgmester Jørn Pedersen (V), Kolding og understreger, at han mener det på trods af, at han som øverste politiske ansvarlige i landets tiendestørste kommune ikke forventer at vinde på en udligningsreform, snarere tværtimod.

- Måske står der ikke noget om det, fordi det er så indlysende, at der skal laves en reform, siger borgmester Hans Stavnsager (S), Faaborg-Midtfyn.

Annonce

Seks meninger

Avisen Danmark bedt seks borgmestre fortælle, hvad de kan se af roser og torne i den 18 siders lange aftaletekst, der skal danne grundlag for den kommende S-regering:

Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn:

Roser: - Jeg er særligt glad for, at velfærden bliver sikret i fremtiden. Det er vigtigt for en kommune som vores, hvor antallet af ældre stiger mere end på landsplan. Målet om at sprede uddannelserne noget mere ud i landet er også virkeligt positivt.

Torne: - Der står intet om udligningsreform. Jeg går da ud fra, at det stadig gælder for Socialdemokratiet i regering, at det er en bunden opgave at lave sådan en, fordi det vil være i den, at der skal laves målrettede tiltag for de kommuner, som har et særligt behov i forhold til velfærden i fremtiden. Og så kommer vi til at få nogle diskussioner om minimumsnormeringer i daginstitutioner. De vil indskrænke det kommunale råderum, og det er ikke den vej, vi ønsker at gå.

Ib Kristensen (V), borgmester i Billund:

Roser: - Jeg har hæftet mig ved, at der kommer flere penge, når der bliver flere ældre og børn. Det er klart, at det er rart, at vi kan være sikre på, at der er finansiering til velfærd i fremtiden.

Torne: - Jeg er ikke tilhænger af minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Vi er den kommune i landet, der har den største andel af uddannet personale, men det skal være noget, vi bestemmer selv.

Morten Andersen (V), borgmester i Nordfyns Kommune:

Roser: - Jeg kan godt lide, at man vil styrke den kollektive trafik. Vi står på Fyn og er i kraftige overvejelser om, at busserne skal køre på el i fremtiden. Det kommer til at koste os kommuner at købe nye og dyre elbusser, men det læser jeg, at den nye regeringe gerne vil understøtte.

Torne: - Fraværet af udligningsreform. Socialdemokratiet har sagt, at de vil sætte sig i spidsen for en reform, men jeg frygter, at der ikke bliver sådan, fordi det er åbenlyst, at der skal tages penge fra nogle af de store byer. De fire partier, der har lavet aftalen, står stærkest i netop de store byer.

Ulla Vestergaard (S), borgmester i Thisted:

Roser: - Der er rigtigt meget godt i forhold til velfærd - der er noget til børn, gamle, handicappede og psykiatrien. Og så er jeg rigtigt tilfreds med, at vi bevarer regionerne og det decentrale sundhedsvæsen.

Torne: - Det er galt, at vi skal til at arbejde med minimumsnormeringer. Vi vil helst bestemme selv. Mange af os arbejder allerede med sådanne normeringer, men der er forskellige kommunale forhold, og jeg kan ikke forstå, at man vil lave overordnede beslutninger om det i København. Og så er der intet om udligningsreform, men vi ved også, at det er en svær opgave. Jeg tror dog på, at den nok skal komme, fordi der er så mange urimeligheder, der skriger til himlen.

Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding:

Roser: - Aftalen viser, at de er meget optagede af decentralisering. Det er et rigtigt godt udgangspunkt. Det er også godt, at man fjerner besparelserne på uddannelsesområdet.

Torne: - Generelt er jeg ikke glad for, at aftalen er så ukonkret, og at der mangler finansiering. Jeg forstår ikke, hvorfor der skal gribes ind i det kommunale selvstyre med minimumsnormeringer, når de ellers siger, de vil det decentrale, og så er det en kæmpefejl, at der ikke står noget om udligningsreform.

Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens:

Roser: - Det er godt, at vi får penge til stigningen i ældre borgere og børn, og hvis pengene kommer via en udligningsreform, er det endnu bedre.

Torne: - At man er så ukonkret på finansieringen. Hvis kommunerne bliver kompenseret for minimumsnormeringer - som i forvejen er en skæv kurs at komme ind på - og flere ældre og børn via øremærkede aftaler, vil det ramme det kommunale selvstyre. Det kalder på den udligningsreform, de har valgt at udelade. Men vi er altså nogle, der kan huske, at alle partier har sagt, at der skal komme en reform meget snart.

Der er ellers en del godbidder på pengefronten til landets borgmestre. De har nu på skrift, at hele rød blok er villige til at skrue op for pengestrømmen til velfærdsleverandørerne - hvor kommunerne står for den mest nære del - i takt med, at antallet af ældre og børn stiger.

Og når der er politisk enighed på Christiansborg om, at der skal indføres minimumsgrænser for hvor mange voksne, der skal være pr. barn i børnehaver og vuggestuer, ligger det implicit, at der følger penge med. Sådan fungerer aftalesystemet mellem staten og kommunerne: Når Christiansborg stiller nye, konkrete krav til kommunerne, skal de kompenseres krone for krone. Problematikken er, at pengene kommer ind i bloktilskuddet og bliver fordelt efter befolkningssammensætningen i de enkelte kommuner. Det betyder, at de kommuner, som måske allerede lever op til de kommende minimumsnormeringer, vil få deres bid af kagen.

Men bliver der brudt med det aftalesystem, vil det også skabe problemer.

- Vi er en af de kommuner, der har en høj normering og høj kvalitet i den med en stor andel af uddannet personale. For os er det et konkurrenceparameter i forhold til at fastholde borgere og få fat i tilflyttere. Det er helt bevidst, at vi prioriterer området. Det vil ikke være rimeligt at straffe os ved ikke at lade os få del i pengene, så vi f.eks. kan hæve kvaliteten og fastholde vores førerposition eller løfte nogle af de områder, vi ikke har prioriteret så højt, siger borgmester Jørn Pedersen (V), Kolding.

For borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V), kommer det igen tilbage til den savnede udligningsreform i forståelsespapiret.

- Vi er meget stærkt fokuseret på at få penge, hvis vi skal gennemføre minimumsnormeringer, og den bedste og mest retfærdige måde at fordele dem på, vil være gennem udligningssystemet. Så der skulle regeringen tage at komme op med noget, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce