Annonce
Odder

Borgmestertale blev kørt ned med hotdogs og tilbehør

Direktør Gitte Blaabjerg - i midten - holder paraplyen for bestyrelsesformand Uffe Jensen, der igangsætter FGU-byggeriet på Rønhøjvej 26. Også Palle Langkjær, næstformand for bestyrelsen og afdelingsformand for Dansk Metal, tog efterfølgende en del af bunken. Foto: Verner Lynge
Blot to år efter indvielsen af FGU på Rønhøjvej blev der taget første spadestik til en mere plads til de unge elever.

Odder: FGU Sydøstjyllands afdeling i Odder er på blot to år vokset ud af de rammer på Rønhøjvej, der tidligere husede produktionsskolen.

Derfor blev der forleden taget første spadestik til en 6,5 millioner kroner dyr tilbygning, der skal skaffe plads til 90 elever mod de 65, der er plads til i dag.

Borgmester Uffe Jensen (V) er bestyrelsesformand for FGU Sydøstjylland og han var naturligvis klar til at stikke spaden i jorden - i hvert fald symbolsk.

Annonce

Godt 40 af Odder-afdelingens unge elever deltog i seancen lokket af hotdogs med tilbehør.


I skal vide, at vi har et stort fokus på jer. På jeres uddannelse og på jeres muligheder for at komme i gang med det gode liv.

Uffe Jensen


- Det er mange penge, vi sender efter et godt og ambitiøst projekt, for I skal vide, at vi har et stort fokus på jer. På jeres uddannelse og på jeres muligheder for at komme i gang med det gode liv, sagde Uffe Jensen til gæsterne.

Asfalten på nuværende p-plads skal brydes op, men så ambitiøst var spadestikket ikke. I stedet blev der hele tre gange gravet i "til-lejligheden-grusbunken", hvor den nye bygning skal stå. Det var Direktør Gitte Blaabjerg Jensen som tog første stik, bestyrelsesformand Uffe Jensen det næste - og bunken blev klappet af næstformand Palle Langkjær.

To travle år

Direktør Gitte Blaabjerg Jensen lagde ikke skjul på, at hun er stolt over den succes, som hun fortalte, at skolen har været siden FGU Sydøstjylland blev indviet i august 2019 med afdelinger i Horsens, Odder og Hedensted.

Direktør for FGU Sydøstjylland, Gitte Blaabjerg Jensen, holdt sin spadestiks-tale foran en udstilling af tegninger af skoleprojektet på Rønhøjvej i Odder. Foto: Verner Lynge

- FGU Sydøstjylland fylder lige om lidt  to år. Det har været to meget travle år med rigtig mange opgaver og ikke mindst rigtig mange milepæle, der markerer vigtige skridt på vejen frem mod at etablere en rigtig god uddannelse for vores unge mennesker, sagde direktøren i sin tale.

Fakta om FGU

FGU, forberedende grunduddannelse, er et skoletilbud for unge på 16-25 år, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, ikke har fuldtidsarbejde eller ikke er afklaret i forhold til, hvad de vil.

FGU'en erstatter de forberedende grunduddannelsestilbud til unge, der tidligere fandtes på VUC, produktionsskolerne, erhvervsgrunduddannelsen og den kombinerede ungdomsuddannelse.

Horsens Kommune har sammen med Hedensted, Skanderborg, Odder og Samsø kommuner etableret FGU Sydøstjylland, som foreløbig har hovedafdeling på Strandpromenaden i Horsens.

De nye og ombyggede lokaler omfatter værkstedsfaciliteter til Byg & Bolig, Kommunikation & Medier, Sundhed & Omsorg - samt almene fag som dansk, matematik og en række arbejdsmarkedsfag - alle obligatoriske i den toårige uddannelse. Byggeprojektet forventes færdigt i løbet af august eller september dette år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Følg kampen her: Straffespark til Rusland

Erhverv For abonnenter

Restaurant med takeaway-succes klarede sig uden hjælpepakker, men andre spisesteder led hårdt under coronaen: Se 17 nye regnskaber

Annonce