Annonce
Hedensted

Borgmesterkandidater deler lodseddel: Sådan kan en stemme på Glyngø sende kæden til Skibby

Efter S og DF er gået i valgforbund sammen, kan en rød stemme ende hos en blå kandidat. Begge partier understreger, at samarbejdet ikke får betydning for valgnattens forhandlinger.

Hedensted: Når vælgerne 16. november står i stemmeboksen og endegyldigt skal tage stilling til deres kryds, kan de stå i en situation, hvor en stemme på én borgmesterkandidat faktisk kan hjælpe en anden til magten.

Det ligger fast, efter alle partierne nu har offentliggjort, hvem de er gået i valgforbund sammen med.

Her fremgår det nemlig, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har valgt at tage samarbejdet fra den nuværende byrådsperiode med over på valgdagen.

Annonce

Således puljer de populært sagt alle deres stemmer sammen i håbet om at sikre sig et ekstra mandat.

Efter at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er indgået i valgforbund, kan en stemme på den ene borgmesterkandidat faktisk vise sig at ende hos den anden. Arkivfotos

Ud over at have fundet sammen i valgforbundet er der dog også enighed om, at håndslaget ophører det øjeblik, stemmerne er optalt, og mandaterne er fordelt. Således påpeger begge partier, at samarbejdet ingenlunde skal ses som en forhåndstilkendegivelse af, i hvilken retning de efterfølgende forhandlinger peger.

- Sidste gang var vi i valgforbund med Venstre - det er nok en meget god indikation på, hvor meget det forpligter, siger borgmesterkandidat Hans Kristian Skibby (DF) med henvisning til, at DF under sidste valg også havde magten til at give Kirsten Terkilsen (V) en ny periode i borgmesterstolen.

Intet at tabe

Valgforbund er et system, som er skabt for at mindske stemmespild. På den måde kan to halve mandater, der ellers ville gå til spilde, blive til ét mandat i byrådssalen, som kan bruges til at søge politisk indflydelse.

Typisk vil de forskellige partier være nært beslægtede i afgørende mærkesager, så man med ro i stemmen kan fortælle vælgerne, at krydset uanset hvad vil blive brugt til at gennemføre vigtige mærkesager.

Ingen forpligter sig til noget på valgnatten, hvor det står alle frit for i de efterfølgende forhandlinger.

Henrik Alleslev (S), gruppeformand

Og selvom der egentlig er tale om partier fra hver deres blok, som eksempelvis er uenige i det aktuelle og ret så polariserende spørgsmål om skattestigning eller ej, ligner de to da også hinanden på langt de fleste punkter, lyder det.

- Man kan altid finde håret i suppen. Vi har ens syn på rigtig mange velfærdsområder som børn, ældre, og handicappede, og selvom det kan virke utraditionelt, har vi haft et rigtig godt samarbejde de seneste fire år i byrådet. Alt i alt kan vi kun se fordelene, siger gruppeformand Henrik Alleslev (S).

Det gør sig også gældende, selvom de to partier stiller med hver deres borgmesterkandidat. Dermed er der i princippet risiko for, at en stemme på Kasper Glyngø (S) som fortsat siddende borgmester i stedet kan gå til, at Dansk Folkeparti får det afgørende mandat til at samle et flertal bag Hans Kristian Skibby.

- Man kan dykke ned i mange hypotetiske scenarier. Et valgforbund gør mig hverken til hel eller halv socialdemokrat, men der er intet at tabe ved at sikre sig en lodseddel til de sidste mandater, siger han.

Til kommunalvalget er der i år fire valgforbund, hvor alle partier og lister undtagen Venstre er repræsenterede.

Sådan ser valgforbundene ud

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Radikale Venstre, Kristendemokraterne, Elevatorlisten og SocialKonservative.

Venstre står uden for valgforbund.

Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Brædstrup

Udvalg godkender plan for rent drikkevand: Konklusionen er, at grundvandet er godt beskyttet

Horsens

Politiet måtte have gang i blå blink og eftersættelse, da 25-årig kørte over for rødt lys

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Horsens

Coronasmitten sætter flere ny rekorder i Horsens: Aldrig har der været så mange smittede på én uge eller på ét døgn

Mette F. varsler pressemøde onsdag aften om nye coronatiltag

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Annonce