Annonce
Odder

Borgmesterens molbohistorie

Annonce

Læserbrev: Det er ikke så ofte, jeg bliver chokeret. Jeg har en alder, hvor jeg som regel, når jeg oplever mærkelige ting, kan sige, at jeg har set noget der var større, værre eller dummere.

Men jeg blev chokeret, de der var møde i Pakhuset om Kattegatforbindelsen. Borgmester Uffe Jensen var der. I panelet var også Ib Salomon, formand for DN-Odder, som havde arrangeret mødet samt repræsentanter fra Samsø og Røsnæs, fra foreninger som ikke ønsker en bro. Og så var vi godt 50 tilhørere.

Essensen af det borgmesteren sagde var, at han med stor begejstring så frem til at ca. ¼ at hans kommune ville blive støjramt af kattegatforbindelsen, når eller hvis broen kommer. Og så oplistede borgmesteren alle de lyksaligheder sådan en bro ville afstedkomme. Han sagde dog også, at sådan en bro ville medføre bøvl. Den del blev ikke uddybet.

Logikken i hans argumenter var – jo mere jeg tænker over det – ulogiske. Eks.: ”Det vil give store miljøgevinster, at man kan komme en time hurtigere fra Aarhus til København”. Men hvornår den gevinst kan høstes, var der ikke svar på.

Anlægsarbejde vil blive det største nogensinde i Danmark. Så den gigantiske miljøbelastning fra selve anlægsarbejdet skal først trækkes fra gevinsten ved den kortere køretid.

Den form for logik får mig til at tænke på molbohistorien om bonden, der ville jage storken væk fra sin kornmark. Men han ville ikke træde kornet ned. Derfor fik han fire mand til at bære ham ind på marken.

Det gode ved borgmesterens tale var, at man ikke behøve at være i tvivl om, hvad han mener. Han vil have en bro, lige meget om ødelæggelserne bliver langt større end fordelene. Og det er jo hans demokratiske ret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce