Annonce
Odder

Borgmester takker foreninger for nedgang i smittetal

Borgmester Uffe Jensen (V) glæder sig over, at kommunen endelig ser ud til at have knækket coronasmittekurven. Foto: Søren E. Alwan
På en uge er Odder raslet fra en femte til en 62. plads på listen over kommuner med højeste coronasmittetal.
Annonce

Odder: Smittekurven ser ud til at være knækket for denne omgang i Odder Kommune.

Forrige tirsdag toppede smitten i Odder Kommune med hele 78 smittede inden for den sidste uge, og et incidenstal der lå på 341.

Siden har der været et jævnt fald af smittede, og onsdag eftermiddag viser tallet for de sidste syv dage, at der har været 22 smittede og incidenstallet er faldet til 96,3. Dermed er Odder Kommune rykket fra en 5. plads til en plads som nummer 62 over de hårdest ramte kommune i Danmark.

Annonce

Foreningerne tog ansvar

Borgmester Uffe Jensen (V) er naturligvis glad for den udvikling.

- I sidste uge bad vi foreningslivet i Odder Kommune om at gøre en ekstra indsats for at få det stigende smittetal ned i Odder. Mange foreninger delte opslag på facebook og skrev mails til medlemmerne, og flere valgte helt at aflyse sidste uges aktiviteter. Det har virket, og smittetallet er nu faldende igen. Tusind tak til foreningslivet i Odder Kommune for at tage et stort ansvar i vores fælles kamp mod Corona, siger borgmesteren.

Han glæder sig over kommunens institutioners håndtering af situationen.

- På trods af den seneste tids høje smittetal har vi ikke haft smittede på vores plejecentre eller vores sociale tilbud. Det viser heldigvis også, at vi har godt styr på tingene her.

Annonce

Smitten vil stige igen

Uffe Jensen regner dog ikke med, at det bliver sidste gang smitten stiger i kommunen.

- Vi kan se, at det kommer i bølger, der ruller henover landet. Så vi skal fortsat holde fokus og følge Sundhedsstyrelses retningslinjer, lyder borgmesterens opfordring.

Region Midtjyllands testbil holder i VitaPark hele ugen. Så det er muligt at komme ned og blive testet lokalt. Region Midtjylland vil melde ud om ordningen forsætter længere end uge 49.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Jacob Knudsen stopper i Odder

Annonce