x
Annonce
Ikast-Brande

Corona: Borgmesterens kaffemøder bliver udsat

Borgmester Ib Lauritsen starter rækken af dialogmøder med et kaffemøde i Nørre Snede Hallens cafeteria 26. marts. Arkivfoto: Peter Hald
Uformelle dialogmøder med borgmester Ib Lauritsen bliver udskudt på grund af corona-risikoen.

Nr. Snede: På grund af faren for spredning af corona-virus må borgmester Ib Lauritsen (V) indtil videre vente med at holde dialogmøder med borgere, virksomheder og foreninger.

Tidligere har kommunen udsendt en pressemeddelelse, hvor der blev inviteret til uformelle kaffemøder, hvor der lægges op til idé-udvekling og dialog. Det første kaffemøde skulle have fundet den 26. marts i Nørre Snede Hallens cafeteria, men det er indtil videre udsat.

"Set i lyset af de nyest udsendte, skærpede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med corona-virus er det besluttet, at kaffemødet i marts måned aflyses. Kommunen vil løbende opdatere hjemmesiden vedr. det pågældende arrangement, og om det evt. kan afholdes i april", lyder det fra kommunen.

Planen er foreløbig, at det første kaffemøde holdes den 30. april klokken 17 til 18 i Brande Hallens Cafeområde. Der er tale om et ”drop-in” møde uden tilmelding, og alle er velkomne, lyder det fra kommunen.

Møderne vil (efter planen) så blive afholdt på skift i følgende byer: Brande den 30. april, Bording den 28. maj, Ejstrupholm den 18. juni, Engesvang den 20. august, Ikast den 17. september og Nørre Snede den 29. oktober

Formålet skal være, at borgmesteren får en fornemmelse af hvad der rører sig lokalt og får inspiration med sig, som han kan dele med det øvrige byråd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Peter Sørensen: Kommunen kan gøre noget - men det er private penge, der for alvor holder byggeriet i gang

Annonce