Annonce
Horsens

Borgmester på bestyrelsesmøde: Flyt elever fra Dagnæsskolen til Højen

Fra sommeren 2022 skal skolen på Højen, der i dag rummer en del af Horsens Gymnasium & HF, rumme elever fra Dagnæsskolen. Sådan lød en overvejelse, borgmester Peter Sørensen luftede på et møde med Dagnæsskolens bestyrelse i starten af september. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Borgmester Peter Sørensen luftede på et skolebestyrelsesmøde i starten af september en overvejelse om at flytte aktiviteter fra Dagnæsskolen til Højen.

Horsens: Når gymnasiebygningen på Højen står ledig i efteråret 2021, vil det være en idé at etablere en ny folkeskole, der skal rumme elever fra Dagnæsskolen.

Den overvejelse bragte borgmester Peter Sørensen (S) til bords, da han 2. september deltog i et møde i skolebestyrelsen på Dagnæsskolen.

Det bekræfter Anne Lene Løvbjerg, byrådsmedlem for Venstre, og Henriette Petersen, skolebestyrelsesformand for Dagnæsskolen, der begge deltog i mødet.

Annonce

- Peter Sørensen og Tanja Nyborg (direktør for uddannelse og arbejdsmarked, red.) deltog ved mødet, hvor Peter Sørensen fortalte, at hans idé er at bringe Dagnæsskolen i spil i forhold til Højen. I hans optik er Dagnæsskolen den skole i sydbyen, som er mest presset på lokaler, men da de ikke har mulighed for at udvide, kunne han se en idé i en konstellation, hvor man flytter dele af Dagnæsskolen op på Højen, siger Anne Lene Løvbjerg, der er tilknyttet Dagnæsskolens bestyrelse i kraft af sin politiske position.

Den udlægningen bekræfter Henriette Petersen.

- Peter Sørensen sagde, at skolen på Højen skulle være en ren folkeskole, og at det skulle være Dagnæsskolen. Men om skolen skulle have en eller to adresser, sagde han ikke noget om. Han understregede, at det var hans egne tanker og holdninger, og at det ikke var blevet drøftet politisk, siger Henriette Petersen.

Anvendelsen af bygningen på Højen har tidligere været oppe til debat, hvor det blandt andet har været foreslået at etablere en fælles udskoling for sydbyens folkeskoler.

Svarer åbent og ærligt

Peter Sørensen har tidligere afvist at udtale sig til avisen om sine overvejelser om skolebygningen på Højen, så længe den politiske proces ikke er gået i gang. Den snak skal indledes i børne- og uddannelsesudvalget og koordinationsudvalget, lød meldingen 19. september her i avisen.


Når jeg bliver stillet et spørgsmål som borgmester, så svarer jeg åbent og ærligt, for det synes jeg, at jeg skylder skolebestyrelsen. Og på baggrund af det, dine kilder har sagt, kan jeg bekræfte, at den overvejelse (om at etablere Dagnæsskolen på Højen, red.) har jeg.

Peter Sørensen (S), borgmester


Han ønsker fortsat ikke at udtale sig om fremtiden for Højen, men bekræfter, at han bød ind med en overvejelse på bestyrelsesmødet 2. september, som han efter eget udsagn var blevet inviteret til af skolebestyrelsen.

- Når jeg bliver stillet et spørgsmål som borgmester, så svarer jeg åbent og ærligt, for det synes jeg, at jeg skylder skolebestyrelsen. Og på baggrund af det, dine kilder har sagt, kan jeg bekræfte, at den overvejelse (om at etablere Dagnæsskolen på Højen, red.) har jeg. Blandt flere andre overvejelser, siger Peter Sørensen, der ikke ønsker at svare på, om Dagnæsskolen i så fald skulle fungere fra en eller to adresser.

- Jeg fortalte også om mange andre ting på det møde, og der var ikke tale om en beslutning, men en overvejelse, og det understregede jeg med 200 procent. Men det er klart, at når det er en overvejelse, er det noget, jeg vil bringe til bords, og hvis en skolebestyrelse ikke skal vide det først, så ved jeg ikke hvad, siger Peter Sørensen.

Han oplyser, at han er blevet inviteret til næstkommende møde i børne- og uddannelsesudvalget for at fremlægge sin overvejelse.

- Det har jeg sagt ja til, siger han.

Annonce

Ingen penge sat af

20. oktober skal skolebestyrelsen på Dagnæsskolen mødes, og her er et af punkterne på dagsordenen at finde frem til, hvilken funktion bestyrelsen ønsker, at den nye skole på Højen skal have i forhold til Dagnæsskolen.

- Vi har ikke lagt os fast på noget, men vi håber meget, at Dagnæsskolen bliver en del af det, for vi har store kapacitetsproblemer, siger Henriette Petersen.

- Jeg kan se, at der ikke er sat penge af til at at forny Dagnæsskolen i budgettet, og det tolker jeg som, at vi måske skal indgå i Højen. Ellers er jeg meget bekymret, siger bestyrelsesformanden.

Både Højvangskolen, Bankagerskolen og Østerhåbskolen er nævnt i budgetforliget for 2021 i forbindelse med fornyelse af eksisterende rammer.

Henriette Petersen håber, at politikerne finder frem til en model, hvor Dagnæsskolen er samlet på én adresse, og hvor man ikke eksempelvis placerer 0. til 4. klasse på én adresse og de øvrige elever på en anden adresse.

Hun kunne i den forbindelse godt se perspektiver i at flytte hele Dagnæsskolen op på Højen.

- Den idé kunne nok godt fungere, siger hun.

Den nye skole på Højen skal ifølge Peter Sørensen tages i brug fra skoleåret 2022/2023.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Klub har hjemme i en hal fra 1935 og drømmer om moderne forhold: Vi lider under alt for lidt indendørs plads

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

To festaber med vilde drømme, talent og solid tro på egne evner skrev Horsens ind i heavy-historien

Horsens For abonnenter

33-årig tog sin 14-årige datter med på hotel: Nu er han dømt for overgreb - men slipper for udvisning

Kultur

Hør Horsens 'ser rødt': S har tronet i over 100 år - hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?

Horsens

Ambulancer er under hårdt pres, men udrykninger til livstruende tilfælde holder tiden

Sonja er en sjælden race i dansk kommunalpolitik: - Man kan underkende det eller bruge det

Debat For abonnenter

Avisen mener: Kulturminister vil sikre EM-fodboldheltenes kampe på nationalt tv, men pas på med at stikke os blår i øjnene

Horsens

Gågaden spærres delvist af: - Vi synes ikke, fugen har den kvalitet, som vi ønsker

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Få et smugkig indenfor i kommende byggeudstilling: Her er hvad familien Danmark ønsker anno 2021

For abonnenter

Tre mænd rottede sig sammen og snød sygehus for millioner af kroner: Nu er der faldet dom over dem alle

Horsens

Vandløb i Horsens er på national liste over mulig forurening med giftigt stof: Svaret skal findes i fisk

Horsens For abonnenter

35-årig udgav sig for at være teenager: - Hun troede, jeg ville have sex, men jeg ville bare have min OCD til at gå væk

Brædstrup

Madhus måtte lukke: Nu åbner Café Banesti

Annonce