Annonce
Horsens

Borgmester om sundhedsreform: Der er jo ingen penge med til opgaverne

Borgmester Peter Sørensen (S) efterlyser en plan for, hvor pengene skal komme fra til de sundhedsopgaver, som regeringens sundhedsreform vil flytte over til kommunerne. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Borgmester Peter Sørensen (S) er glad for at regeringen sætter fokus på sundhedsområdet i oplægget til en sundhedsreform - men mangler et godt svar på, hvor pengene til de ekstra opgaver i kommunerne skal komme fra.

Horsens: I regeringens oplæg til en sundhedsreform skal behandlingen af kroniske patienter som for eksempel diabetes og KOL primært ske i kommunalt regi. Et område, hvor patientgrupperne er støt stigende.

- Det giver god mening at kigge på nærhedsprincippet i forhold til behandlingen. I oplægget er der sat seks mia. kroner af som et engangsbeløb på området, men det er primært til de fysiske rammer. Der er ikke sat en eneste krone af til at løse opgaven. Betyder det, at kommunerne skal overtage opgaverne, for så er der stor risiko for, at vi skal fjerne penge fra vores kerneområder - skoler, ældre, børn - for at kunne løse opgaven, lyder det fra borgmester Peter Sørensen i en umiddelbar kommentar til regeringens oplæg til en sundhedsreform.

Og det falder bestemt ikke i god jord hos borgmesteren, der dog tilføjer, at han forventer en plan for finansieringen.

Annonce

Sundhedsreform


  • Regionsrådene nedlægges. I stedet deles ansvaret ud på en national sundhedsmyndighed, fem regionale sundhedsforvaltninger samt 21 nye sundhedsfælleskaber.
  • Regionshospitalet Horsens skal være omdrejningspunkt for et af sundhedsfællesskaberne, som ud over Horsens Kommune kommer til at bestå af Odder, Skanderborg og Hedensted kommuner. Der eksisterer i forvejen et samarbejde i klyngen.
  • De nye sundhedsfællesskaber skal danne en ny ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem sygehusene, de praktiserende læger og kommunen.

Frygter centralisering

Et andet ømt punkt er - set med borgmesterens øjne - risikoen for en centralisering af beslutninger på sundhedsområdet.

- Der er sat et lag ind med en bestyrelse, som skal træffe beslutninger fremadrettet. Det har i samtlige reformer betydet centralisering. Det er vel ikke sådan. at man forestiller sig, at der ikke fremover skal laves effektiviseringer på de her områder, og når de beslutninger træffes centralt, så sker der som regel det, at opgaverne løses billigst i København, Aarhus og Odense.

Den centralisering er han ikke begejstret for.

Peter Sørensen ser sundhedsreformen som et oplæg til det kommende valg ligesom så mange andre oplæg, som regeringen nu skal forsøge at finde et flertal for. Han understreger også, at han på det her tidspunkt udtaler sig med forbehold.

- Jeg forventer en plan for finansieringen, men det er vel også noget af det, der skal diskuteres fremover. Og det, at vi diskuterer sundhedsområdet, er rigtig godt. Vi har alle brug for, at det fungerer. Og der er også mange spændende ting i oplægget.

Har allerede samarbejde

Gennemføres sundhedsreformen, skal der laves fem regionale sundhedsforvaltninger og 21 sundhedsfællesskaber, som bygges op om landets akuthospitaler.

For Horsens betyder det et sundhedsfællesskab mellem Regionshospitalet Horsens samt Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner. I dag omtales de fire kommuner allerede som klyngekommuner i det samarbejde, der allerede i dag eksisterer mellem dem og hospitalet i Horsens, da de fire kommuner udgør hospitalets dækningsområde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce