Annonce
Horsens

Borgmester om sundhedsreform: Der er jo ingen penge med til opgaverne

Borgmester Peter Sørensen (S) efterlyser en plan for, hvor pengene skal komme fra til de sundhedsopgaver, som regeringens sundhedsreform vil flytte over til kommunerne. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Borgmester Peter Sørensen (S) er glad for at regeringen sætter fokus på sundhedsområdet i oplægget til en sundhedsreform - men mangler et godt svar på, hvor pengene til de ekstra opgaver i kommunerne skal komme fra.

Horsens: I regeringens oplæg til en sundhedsreform skal behandlingen af kroniske patienter som for eksempel diabetes og KOL primært ske i kommunalt regi. Et område, hvor patientgrupperne er støt stigende.

- Det giver god mening at kigge på nærhedsprincippet i forhold til behandlingen. I oplægget er der sat seks mia. kroner af som et engangsbeløb på området, men det er primært til de fysiske rammer. Der er ikke sat en eneste krone af til at løse opgaven. Betyder det, at kommunerne skal overtage opgaverne, for så er der stor risiko for, at vi skal fjerne penge fra vores kerneområder - skoler, ældre, børn - for at kunne løse opgaven, lyder det fra borgmester Peter Sørensen i en umiddelbar kommentar til regeringens oplæg til en sundhedsreform.

Og det falder bestemt ikke i god jord hos borgmesteren, der dog tilføjer, at han forventer en plan for finansieringen.

Sundhedsreform


  • Regionsrådene nedlægges. I stedet deles ansvaret ud på en national sundhedsmyndighed, fem regionale sundhedsforvaltninger samt 21 nye sundhedsfælleskaber.
  • Regionshospitalet Horsens skal være omdrejningspunkt for et af sundhedsfællesskaberne, som ud over Horsens Kommune kommer til at bestå af Odder, Skanderborg og Hedensted kommuner. Der eksisterer i forvejen et samarbejde i klyngen.
  • De nye sundhedsfællesskaber skal danne en ny ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem sygehusene, de praktiserende læger og kommunen.

Frygter centralisering

Et andet ømt punkt er - set med borgmesterens øjne - risikoen for en centralisering af beslutninger på sundhedsområdet.

- Der er sat et lag ind med en bestyrelse, som skal træffe beslutninger fremadrettet. Det har i samtlige reformer betydet centralisering. Det er vel ikke sådan. at man forestiller sig, at der ikke fremover skal laves effektiviseringer på de her områder, og når de beslutninger træffes centralt, så sker der som regel det, at opgaverne løses billigst i København, Aarhus og Odense.

Den centralisering er han ikke begejstret for.

Peter Sørensen ser sundhedsreformen som et oplæg til det kommende valg ligesom så mange andre oplæg, som regeringen nu skal forsøge at finde et flertal for. Han understreger også, at han på det her tidspunkt udtaler sig med forbehold.

- Jeg forventer en plan for finansieringen, men det er vel også noget af det, der skal diskuteres fremover. Og det, at vi diskuterer sundhedsområdet, er rigtig godt. Vi har alle brug for, at det fungerer. Og der er også mange spændende ting i oplægget.

Har allerede samarbejde

Gennemføres sundhedsreformen, skal der laves fem regionale sundhedsforvaltninger og 21 sundhedsfællesskaber, som bygges op om landets akuthospitaler.

For Horsens betyder det et sundhedsfællesskab mellem Regionshospitalet Horsens samt Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner. I dag omtales de fire kommuner allerede som klyngekommuner i det samarbejde, der allerede i dag eksisterer mellem dem og hospitalet i Horsens, da de fire kommuner udgør hospitalets dækningsområde.

Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

HFS mistede førstepladsen

Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce