Annonce
Horsens

Borgmester om massefyring på Danish Crown: Nu handler det om at hjælpe de berørte videre

Borgmester Peter Sørensen (S) foreslår, at Danish Crown, jobcentret og de involverede fagforeninger nu sætter sig sammen for at hjælpe dem, der er berørt af afskedigelserne på Danish Crown. Arkivfoto
175 medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Horsens mister deres arbejde. Borgmester Peter Sørensen (S) foreslår, at virksomheden, jobcentret og fagforeningen hurtigst muligt sætter sig sammen for at give den assistance, der er brug for.
Annonce

Horsens: Det var med stor beklagelse og ærgrelse, at borgmester Peter Sørensen (S) fredag eftermiddag modtog meddelelsen om, at Danish Crown afskediger 175 medarbejdere på storslagteriet i Horsens.

- I den situation tænker jeg først og fremmest på de 175 medarbejdere, der nu skal på jagt efter et nyt job. Og jeg kan forsikre, at jeg vil gøre alt, hvad der er muligt, for at de berørte medarbejdere får den nødvendige hjælp og opbakning til at komme videre i nye job eller til at komme i gang med en eventuel efteruddannelse, siger borgmesteren i en pressemeddelelse fra kommunen.

Peter Sørensen foreslår, at Danish Crown, jobcentret og de involverede fagforeninger - så snart der er overblik over den videre proces - sætter sig sammen, så de berørte medarbejdere kan få den assistance, der er behov for.

- Jeg er selvfølgelig klar over - og anerkender- at Danish Crown er i en udfordret branche, men det gør det ikke mindre hårdt for dem, disse nedskæringer rammer. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at finde nye muligheder for de mennesker, der nu bliver afskediget. Og de muligheder er der heldigvis, da konjunkturerne i samfundet generelt er gode, og mange virksomheder har behov for arbejdskraft, siger Peter Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Løvbjerg-købmand: Mundbind vil gøre hverdagen mere tryg for personalet og kunderne

CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Horsens

Det mener læserne: Øgede krav om mundbind vækker både glæde og vrede

Annonce