Annonce
Indland

Borgmester er foruroliget over coronaudvikling i Aarhus: Alle unge bør testes

Borgmester Jacob Bundsgaard, regionsrådsformand Anders Kühnau og politidirektør Kirsten Dyrman m. fl. Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Østjyllands Politi holder pressemøde om coronasituationen, i Rådhushallen på Aarhus Rådhus, lørdag den 24. oktober 2020. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
To ud af tre smittede i Aarhus er børn og unge. Familier og skoler skal tale med de unge om at undgå covid-19.

Foruroligende og alarmerende.

Det er de ord, som Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) på et pressemøde lørdag bruger om coronasituationen i landets næststørste by.

Torsdag var der 103 nye smittetilfælde, og fredag fandt man 157 flere coronasmittede aarhusianere.

70 procent af dem er under 30 år.

- Vi står i en ganske alvorlig situation. Vi har rundt om i hele Europa set en stor stigning i antal smittede med coronavirus.

- Også herhjemme er de seneste dages smittetal kun gået en vej – og det er op. Lokalt ser vi i Aarhus også en foruroligende udvikling, siger borgmesteren.

Han er på pressemødet flankeret af regionsformand Anders Kühnau (S), professor og ledende overlæge Lars Østergaard og politidirektør Kirsten Dyrman.

Opfordringen fra borgmesteren er, at alle unge mellem 15 og 24 år lader sig teste for corona.

Til det formål er der opstillet mobile testenheder ved handelsgymnasiet i Viby, ligesom der også er en mobil enhed i universitetsparken.

Formålet er ifølge borgmesteren at inddæmme smitten, så unge ikke bærer den ud til de sårbare grupper - ældre og kronisk syge, som risikerer at blive alvorligt syge af corona.

I august var der væsentlig færre nye smittetilfælde. Alligevel endte det med, at en række uddannelsesinstitutioner i Aarhus måtte lukke og henvise til skærmundervisning derhjemme.

Jacob Bundsgaard håber på, det ikke kommer så vidt denne gang. Men nogen garanti kan han ikke give.

- Der her er en reel anden bølge af corona. Hvis vi ikke får den under kontrol, så er der en stor risiko for, at vi må lukke yderligere ned i samfundsaktiviteterne, siger han.

Det var dog de nationale sundhedsmyndigheder, ikke kommunen, der traf beslutning om at lukke uddannelsesinstitutioner i august, tilføjer han.

Kommunen har nedsat en såkaldt ungekriseledelse bestående af repræsentanter for byens ungdomsliv.

Denne krisestyringsgruppe er ifølge borgmesteren ved at udarbejde materialer - såkaldte case stories - der skal udsendes til skoler og forældre.

- Vi vi gerne opfordre til, at forældrene taler med deres børn og unge om, hvordan vi lever med det her.

- Den snak skal vi alle sammen have. Få talt om hvordan vi er sammen, siger Jacob Bundsgaard.

Der er 64.000 unge mellem 15 og 24 år i Aarhus. Hvis alle følger opfordringen og bliver testet, vil det formentlig skabe trængsel ved teststederne, erkender borgmesteren:

- Det vil betyde, at der kommer pres på testkapaciteten, men det er et vilkår, siger han.

/ritzau/

Annonce
HH Elite For abonnenter

HH Elite i vild optur: Jans Leslie forvandlede døde høns til et vinderhold med stærke keepere og blev belønnet med en sejr

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 370 nye coronatilfælde - antal indlagte falder med en

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Skilte og pyloner i 5,5 meters højde tillades i Horsens N, men decideret "skilteskov" udebliver

Horsens For abonnenter

Se visualiseringerne af omstridt omfartsvej: Stor landskabsbro på otte søjler gennem naturskøn ådal er på tegnebrættet

Kultur

Vrede DGP-brugere tropper op til fredspibe-møde: Håber på et tryk på pauseknappen

Odder

Fem til otte års ventetid: Der er en særlig grund til, at der mangler ledige pladser i mange lystbådehavne

Navne

Hun har ikke tabt en kamp i otte år: Suveræn PL-guldvinder blev hyldet i Horsens

AC Horsens For abonnenter

Fodbold eller ingenting: AC Horsens' James Gomez måtte springe maden over og gå to kilometer i bare tæer til træning

Erhverv For abonnenter

Sådan så tallene ud, da Casa blev solgt: Overskuddet blev løftet med 72 procent i første halvår

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

To unge kvinder fik en idé - et lille år efter er det blevet til en blomstrende virksomhed

Erhverv

Droppede drømmejobbet og levede for 1800 kroner om måneden: Bo trak stikket og begyndte at brygge

Kultur

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

BOLIG For abonnenter

38 husmænd skabte ny landsby for 100 år siden: I dag er Skovbys boliger eftertragtede lystejendomme

Horsens

Tricktyv stjal 15.000 kroner: Udgav sig for at være bankmand og fik udleveret hævekort og kode

Annonce