Annonce
Horsens

Borgmester om året der gik: Jeg skal vænne mig til ikke at have børn hjemme mere

Bogmester i Horsens, Peter Sørensen (S)

Borgmester Peter Sørensen glæder sig over et højt gennemsnit fra afgangsklasserne i Horsens Kommune. Han er med i "Det husker jeg 2018 for".

Borgmester Peter Sørensen (S), Horsens

Horsens: - Jeg er ganske imponeret over de unges faglige resultater i år. Alle skoler, elever, lærere, ledere, bestyrelser og pædagoger har knoklet for at komme derop. For mig handler det om børn, at de er klædt godt på til fremtiden. Vi har haft et uddannelsesmæssigt efterslæb, men nu ligger vi over landsgennemsnittet. Og uanset om vi ligger lidt under eller lidt over næste år, bevæger os i den rigtige retning, så al mulig anerkendelse til lærere, pædagoger, elever og forældre for en markant tilføjelse til, at Horsens udvikler sig.

- Derudover har vi i år haft mulighed for at investerer i den tunge velfærd: børn, unge, ældre, handicappede. Vi kan tilgodese dem og prioritere flere midler til de områder, og det er rigtig vigtigt. Vi har god styring på økonomien, og der er en positiv tilflytning og liv i alle dele af Horsens Kommune, som smitter af på, at vi har råd til at investere i velfærdsområdet.

- Personligt er det, der har fyldt mest i mit liv, at vi ikke længere har nogen børn boende hjemme. Jeg har to dejlige døtre, og den ene har færdiggjort sin bachelor og er i gang med sin kandidat, og min yngste datter er startet på CBS i København. Jeg er så stolt af mine døtre, men jeg skal vænne mig til, at der ikke er børn hjemme mere. Det skal man øve sig i, og jeg skal gerne indrømme, at det er rigtig svært, på trods af at jeg er så stolt og glædes helt vildt over, at de er godt på vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Brædstrup bobler efter 10 flade år

Der var engang... at Brædstrup var en driftig by med eget sygehus, eget rådhus og kommune, egen ret, masser af butikker, travle virksomheder og aktivt foreningsliv. Borgerne var med god grund stolte af deres by. Men så ramte centraliseringens bølge med voldsom kraft. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og efterlod Brædstrup som en del af Horsens Kommune. Tilbage i det lokale rådhus var kun en ensom borgerservice-afdeling. Samme år blev Retten i Brædstrup nedlagt og lagt ind under Horsens. Tinghuset blev rømmet, og både retsmøder og ansatte forsvandt. To år senere var det Brædstrup Sygehus, der blev ramt. De almindelige sygehusafdelinger lukkede, og i det store bygningskompleks, som i sin glansperiode var arbejdsplads for 200, er nu blot et livstilscenter. For Brædstrup var centraliseringen en mavepuster af rang. Byen ømmede sig og havde mere end svært ved at rumme sætningen "lagt ind under Horsens". Selvfølelsen kom under pres, og i 10 flade år talte byens borgere meget om mistet storhed og om, hvordan alt for meget gik deres næse forbi - og hvor synd det var for dem og byen. Det hjalp lidt, da Brædstrup blev udpeget som hjemsted for et nybygget hospice, der åbnede i 2015. Men det store skub kom først, da Horsens Kommune i 2017 besluttede at bruge 18 millioner kroner på en områdefornyelse. Lokale, driftige erhvervsfolk fulgte kort efter trop og besluttede at kaste penge og gode ideer ind i en række projekter. I dag bobler Brædstrup af byggeplaner. Og al selvmedlidenhed var udvisket, da DLG for kort tid siden besluttede at bygge ud for 100-200 millioner kroner. Investeringerne har givet ny selvtillid og tro på fremtiden. Forhåbentlig kan det omsættes til, at Brædstrup i næste step lykkes med at få løftet bymidten og de forfaldne ejendomme, der præger den. En udvikling, der allerede er i gang. Energi Midts forladte bygninger i centrum erstattes af et boligområde, og på grunden, hvor den nedslidte Brædstrup Kro tidligere stod, er håndværkerne i fuld gang, også med boliger. Så jo, nu bobler det i Brædstrup igen.

Annonce