Annonce
Horsens

Borgmester har henvendt sig til regionen: Uholdbart med lang coronakø

Det er uholdbart med timelange køer for at blive testet for corona, siger borgmester Peter Sørensen (S). Foto: Martin Søndergaard Jensen
Regionen har taget henvendelsen alvorligt: Der kommer en tilbagemelding snarest
Annonce

Horsens: De seneste dage har der været timelange køer ved coronatestcenteret ved Casa Arena.

Det har nu fået borgmester Peter Sørensen (S) til at rette henvendelse til Region Midtjylland, for at finde en anden måde man kan indrette sig på, så man undgår de meget lange køer.

- Det er problematisk, når folk oplever en kø på seks til syv timer, som man gjorde i forgårs. Og også i dag har vi oplevet en meget lang kø ved Casa Areanas testcenter. Det har jeg talt med regionen om, og jeg har også bruget vendingen, at det er uholdbart. Jeg har bedt regionen om at overveje, om man evt. kan finde andre løsninger, eksempelvis tidsbestilling, så folk ikke spilder deres tid - eller andre gode løsninger, siger Peter Sørensen.


Jeg har bedt regionen om at overveje, om man evt. kan finde andre løsninger eksempelvis tidsbestilling, så folk ikke spilder deres tid

Peter Sørensen, borgmester


Annonce

Presset kapacitet

Han understreger, at det ikke umiddelbart er muligt at udvide testkapaciteten.

- Man er nødt til at forstå, at hele testkapaciteten er presset i Danmark. Da vi på et tidspunkt i Horsens lå med et incidenstal på over 40, fik vi mere testkapacitet til Horsens. I øjeblikket stiger incidenstallet bl.a. i Aarhus og Fredericia. Som region er man selvfølgelig forpligtet til at sende testkapaciteten hen, hvor udfordringen er større i øjeblikket, end den er i Horsens. Det har jeg fuld forståelse for. Derfor er man nødt til at kommunikere anderledes, eller man er nødt til at finde en anden løsning, siger borgmesteren.

Peter Sørensen har fået en tilbagemelding fra regionen, der understreger, at man tager henvendelsen meget seriøst, og at man vil komme med et svar i løbet af en dag eller to, oplyser borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Hele følelses-paletten er i spil

CORONAVIRUS

Live: Statsministeriet indkalder til pressemøde om corona

Hedensted For abonnenter

Polakker fik 45 kroner i timen: Byggefirma erklæret konkurs efter strid om underbetaling

Annonce