Annonce
Ikast-Brande

Borgmester håber på flere udligningskroner

- Jeg er 98,5 procent sikker på, at der sker noget under den nuværende regering, siger Ib Lauritsen om udligningsordningen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Borgmester Ib Lauritsen (V) håber på, at ændringer i den kommunale udligningsordning vil gavne Ikast-Brande.
Annonce

Ikast/Brande: Som traditionen foreskriver havde Ikast-Brandes borgmester, Ib Lauritsen (V), indbudt den lokale presse til julepressemøde, som denne gang foregik halvvejs inde i hans første borgmesterperiode – og der var mange emner på dagsordenen. Lige fra den kommunale udligningsordning til konkurrenceudsættelsen af kommunens entreprenørafdeling for nu at nævne et par af yderpunkterne.

Netop den kommunale udligningsordningsordning, hvor et større milliardbeløb hvert år omfordeles internt mellem kommunerne, har optaget meget af borgmesterens tid i 2019, og mere end en gang har han taget turen til Christiansborg for at forelægge sine synspunkter for forskellige partiers ordførere.

Under den tidligere regering blev der trukket i håndbremsen for en reform, men nu vejrer Ib Lauritsen morgenluft:

- Jeg er 98,5 procent sikker på, at der sker noget under den nuværende regering, siger han.

Faktisk er forventningen, at der sker noget allerede i 1. kvartal 2020, og at Ikast-Brande ikke kommer til at tabe på reformen.

Udligningsordningen er skruet sammen af en lang række faktorer og er komplet uforståelig for langt de fleste, men Ib Lauritsen har regnet sig frem til, at Ikast-Brande ville modtage ikke mindre end 620 mio. kr. ekstra, hvis kommunen modtog samme udligningsbeløb som Brøndby, som i store træk har samme befolknings- og udskrivningsgrundlag.

– Nu er det ikke sådan, at vi ikke får nogle penge – vi får 25-26 procent af vores økonomi fra landsudligningen, erkender borgmesteren, men han ser gerne, at der bliver skruet lidt på nogle af de faktorer – eller tandhjul, om man vil – som danner grundlag for beregningerne. For eksempel væger det meget lidt, at virksomhederne i Ikast-Brande omregnet pr. indbygger eksporterer mere end dobbelt så meget som kommunen med den næststørste eksport pr. indbygger, mens en faktor som mængden af almennyttigt boligbyggeri i modsætning til almindeligt udlejningsbyggeri vægter helt anderledes tungt.

Annonce

Vindmøllekodeks

Indførelsen af et vindmøllekodeks er et andet politisk emne, der har sat Ikast-Brande Kommune på Danmarkskortet i det forløbne år. Efter lidt murren fra ikke mindst Wind Denmark, der er interesseorganisation for vindmølleejere og -opstillere, er det Ib Lauritsens indtryk, at man har accepteret præmissen, og at andre kommuner skæver lidt til Ikast-Brande.

Siden er de nationale retningslinjer blevet vedtaget, men formålet med at indføre et kodeks var at garantere, at hvis en mølleopstiller lever op til kravene, er man sikret et politisk flertal i byrådet for en tilladelse.

Holder man sig indenfor lovgivningen, men ikke indenfor kodekset, er der stadig mulighed for at få en tilladelse, men også det modsatte, forklarer Ib Lauritsen, der fornemmer, at der er et par mølleprojekter på vej i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af kommunen.

Annonce

Buurtzorg-modellen

Også Ikast-Brandes indførelse af Buurtzorg-modellen – i første omgang som et pilotprojekt – har vakt opsigt udover kommunegrænsen.

- For mig var den egentlig en lille sag, men jeg er blevet voldsomt overrasket – også over hvem der er imod. Det er blevet en meget mere politisk sag, siger borgmesteren og nævner i første omgang Dansk Sygeplejeråd, men også kommunens eget Ældreråd blandt de argeste modstandere af forsøgsordningen.

Ib Lauritsen erkender, at det nok kommer til at handle om mere end Buurtzorg, og at den megen debat har betydet, at processen bliver meget synlig de næste to et halvt år.

For Ib Lauritsen handler det både om ideologi og om at flytte ansvaret ud til personalet, at organisere arbejdet på en anden måde, så de får lov til at udføre de opgaver, de er ansat til. I den forbindelse nævner han delegeret sygepleje som en mulighed, det vil sige hjemmehjælpere, der for eksempel er uddannet til at håndtere medicin eller til palliativ behandling.

– For borgeren skal det opleves ligesom nu eller bedre. Det må på ingen måde blive ringere, så gør vi det godt nok skidt, fastslår borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce