Annonce
Horsens

Borgmester Boesen melder klar til at genåbne detailhandel og liberale erhverv

Fungerende borgmester Andreas Boesen (S) melder klar til, at Horsens Kommune forsvarligt kan genåbne detailhandel og liberale erhverv. Han henviser blandt andet til brede gågader i både Horsens og Brædstrup. Desuden ser han frem mod en enorm kommunal opgave, når det kommer til test. Foto: Morten Pape
De brede gågader i Horsens og Brædstrup kan fint rumme en genåbning, siger fungerende borgmester. Han og den kommunale stab ruster sig også til en kæmpe opgradering af testkapaciteten.

Horsens: - Vi kan godt håndtere en genåbning af detailhandlen og de liberale erhverv i Horsens og Brædstrup.

Det er budskabet fra fungerende Horsens-borgmester Andreas Boesen (S) efter et digitalt møde mandag med deltagelse af landets borgmestre og ministre på sundheds- og uddannelsesområdet.

Boesen henviser til brede hovedstrøg i begge byer, så det er muligt at genåbne sundhedsmæssigt forsvarligt, mener han.

Annonce

De nuværende restriktioner udløber på søndag, og på baggrund af meldinger fra sundhedsminister Magnus Heuniche mandag aften kan vi 1. marts se frem til en genåbning af butikker under 5000 kvadratmeter - forudsat at de ikke hører til i storcentre.

Til gengæld må liberale erhverv ifølge en ekspertgruppe vente lidt endnu. Det er dog i sidste ende en politisk beslutning, hvad der skal åbne, og tirsdag forhandles der i Folketinget.


Vi kommer til at vænne os til en hverdag med langt flere test, og kommunerne får en central rolle i det arbejde.

Andreas Boesen, borgmester


Skoleelever må formentlig vente

På mandagens møde med borgmestrene blev også skolerne vendt - særligt afgangsklasserne i grundskolen, inklusive fri- og privatskolen. Ekspertgruppen anbefaler, at man kun åbner delvist i 19 vest- og nordjyske kommuner samt på Bornholm - og venter minimum yderligere 14 dage med blandt andet Østjylland.

Efterskoler, der har fyldt en del i debatten, er ikke et kommunalt anliggende, så de blev ikke vendt på mandagsmødet, fortæller Andreas Boesen.

- Der er ikke truffet beslutninger endnu, men uanset hvad der åbner, kommer der en massiv optrapning af testkapaciteten, siger han.

- Vi kommer til at vænne os til en hverdag med langt flere test, og kommunerne får en central rolle i det arbejde, tilføjer Andreas Boesen.

Ekspertgruppens indstillinger

Sundhedsminister Magnus Heunicke løftede mandag aften sløret for, hvad den såkaldte ekspertgruppe indstiller om genåbning af samfundet.

Her er, hvad de anbefaler for hele landet gældende fra 1. marts:

- Udvalgsvarebutikker op til 5000 kvadratmeter genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav, så der er færre kunder i butikkerne. Genåbningen gælder ikke udvalgsvarebutikker i storcentre. Eksempler på udvalgsvarebutikker kan være forretninger, der sælger tøj, sko, bøger og møbler.

- Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om negativ test.

- I forhold til udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi indstilles det, at forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 20 personer.

Desuden indstilles det, at der lempes mere på restriktionerne i 19 kommuner i Vest- og Nordjylland samt på Bornholm.

Tirsdag er der politiske forhandlinger på Christiansborg på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger, og så ventes en udmelding fra regering og myndigheder onsdag.

Annonce

Mulig omskoling og nyansættelser

Den kommunale stab går allerede nu i gang med at forberede testarbejdet. Det indbefatter flere testlokationer og et samarbejde med byens store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner - altså skal man kunne teste dér.

Der kan blive tale om både nyansættelser og omskoling, når der skal findes personale til at teste.

- Hvis det er en, der til daglig varetager andre opgaver, skal det foregå frivilligt, siger Andreas Boesen om eventuel omskoling.

Han tør endnu ikke sige, hvor mange der skal til for at løse udfordringen. Det afhænger af, hvor stor opgaven bliver.

Borgmesteren håber og tror på et godt samarbejde med lokale virksomheder. Om det er firmaer med +50 eller +100 ansatte, der kommer i spil, er for tidligt at sige.

- Det er vigtigt, at de er med på blandt andet booking, siger han og peger på, at det ikke er gået så godt med mobile testenheder i Region Syddanmark.

Carelink, der står for test i den region, var ifølge Politiken kørt ud til over 700 steder, hvor interessen for at blive testet den dag var ikke-eksisterende.

- Følger der penge med til opgaven?

- Jeg er ikke klar over det p.t. Det finder KL (Kommunernes Landsforening. red.) og regeringen ud af løbende.

Annonce

Fælles forståelse for opgaven

Inden mødet var der rumlen om, at for eksempel en borgmester i Holstebro ikke ville tages som gidsel af, at man på særligt den københavnske vestegn har svært ved at holde smittetallene nede, men ifølge Horsens-borgmesteren, der vikarierer for en sygemeldt Peter Sørensen, foregik mødet i god ro og orden. Der er en fælles forståelse af, at man sammen skal løse opgaven.

Køreplanen er nu politiske forhandlinger med Folketingets øvrige partier tirsdag, og så forventes en genåbningsplan meldt ud på et pressemøde onsdag.

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Horsens

Skoleleder fik et uventet skulderklap: Vi sidder jo normalt ikke forrest, når der uddeles ros

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sport For abonnenter

Nederlag udstillede niveauforskel - men muligheder: Derfor kan Horsens IC stadig slå Bakkens Bears og sikre sig sølvtøj senere på sæsonen

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Horsens

Kraftigt uvejr: Kvinde måtte på skadestuen, efter hun blev ramt af væltet træ

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Annonce