Annonce
Horsens

Borgmester bakker op om restriktioner: - Vi står i en alvorlig situation

Borgmester Peter Sørensen (S) og kommunens krisestab vil følge meldingerne fra de nationale myndigheder tæt i weekenden, sagde han fredag aften. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Kommunens krisestab var samlet til digitalt møde fredag aften og igen lørdag morgen. - Vi skal huske, at restriktionerne har et højere formål, lyder det fra borgmester Peter Sørensen (S).
Annonce

Horsens: - Jeg bakker 100 procent op om statsministerens konklusioner. Vi står i en alvorlig situation.

Sådan lød det fredag aften fra borgmester Peter Sørensen (S), umiddelbart efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde forlængede flere af de allerede gældende corona-restriktioner og skærpede andre. Det skete på baggrund af de seneste dages høje smittetal, der fredag satte rekord med 859 smittede i Danmark.

Kommunens krisestab var samlet til digitalt møde fredag aften og igen lørdag kl. 9, oplyste Peter Sørensen.

- Vi følger situationen og meldingerne fra myndighederne tæt, sagde han fredag aften.

Lørdag morgen blev det blandt andet drøftet, hvordan nye tiltag med mundbind på biblioteket og rådhuset skal implementeres, og hvordan det skal kommunikeres ud til borgerne.

- Det hele er ikke på plads endnu. Vi mangler stadig nogle af retningslinjerne, men vi skal nok nå det, sagde Peter Sørensen lørdag eftermiddag.

Annonce

Begræns de sociale aktiviteter

Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til 10 personer fra på mandag og foreløbig fire uger frem, og som statsministeren opfordrer borgmesteren horsensianerne til at begrænse de sociale aktiviteter i den kommende tid.

- Det er en stor udfordring, som jo handler om vores almindelige hverdag, men vi skal huske på, at det har et højere formål, og at det kan blive endnu værre. Hvis vi ikke får den her virus under kontrol, risikerer vi at se restriktioner som i Irland, Belgien og Frankrig, og at landet igen bliver lukket helt ned, sagde han.


Det er en stor udfordring, som jo handler om vores almindelige hverdag, men vi skal huske på, at det har et højere formål, og at det kan blive endnu værre.

Peter Sørensen (S), borgmester, Horsens


Lørdag oplyste myndighederne, at Horsens med 48 registrerede smittede inden for den seneste uge har et incidenstal på 52,9. Incidenstallet dækker over antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere inden for den seneste uge.

Det er et fald siden i går, hvor incidenstallet lå på 56,2.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Overlæge efterlyser underholdning til indlagte coronapatienter: Nogle får simpelthen en depression af at være indlagt

Annonce