Annonce
forside

Borgerne blev hjemme fra valgsnak

Vælger Henning Bredal Thomsen (t.v.) og byrådsmedlem Tage Nielsen (R) mødtes til en samtalesalon, hvor politikerne klart var i overtal. Foto: Lars Juul

Der var ca. fem politikere for hver vælger ved en samtalesalon på biblioteket. Men alle fik en hyggelig aften.

Skanderborg: Sjældent har så få vælgere haft så mange politikere helt for sig selv som tirsdag aften på biblioteket i Kulturhuset.

Det betød bl.a., at Henning Bredal Thomsen fra Skanderborg fik sig en snak på tomandshånd med socialdemokraten Anders Skriver, der gerne vil i byrådet. De fik på forhånd at vide, at de skulle snakke om politik og tillid, og det ville Henning Bredal Thomsen gerne.

- Jeg er utroligt interesseret i politik, men jeg har ikke ret meget tillid til systemet. Jeg har haft en skattesag kørende, og de tromlede igennem med uskrevne regler og ordninger, som det var nødvendigt at lave om, hvis jeg fik ret. Da man i Skanderborg diskuterede midtbyen, (borgermøde i juni 2016, red.) så inviterede man Anne Glad til at holde et oplæg, og så var der ikke tid til debat bagefter, sagde Henning Bredal Thomsen.

Den svada var lidt svær at svare igen på for Anders Skriver.

- Men hvis du spørger mig om noget, og jeg så svarer, at det ved jeg ikke, men jeg vil undersøge det, hvad siger du så, spurgte Anders Skriver, der håber på en plads i byrådet.

- Det vil jeg respektere, sagde Henning Bredal Thomsen.

Borgmesterkandidat Thomas Cordtz (K) og byrådskandidat Anne Heeager (R) fik sig også en hyggesnak. Foto: Lars Juul

Deltagerne byttede rundt

Samtalesalonen var arrangeret af AOF, biblioteket og Kulturhuset, som har eksperimentet med at lave en samtalesalon nogle gange med emner som fællesskab og tro.

- Vi har planlagt emnerne i aften, så det bliver en styret samtale. Det handler om politik i borgerhøjde, sagde AIF-formanden Leo Hansen.

I anden runde blev der byttet rundt på deltagerne, som fik et ark med 10 udsagn, som de skulle diskutere. Her fik Henning Bredal Thomsen fornøjelsen af byrådsmedlem Tage Nielsen (R), som også fik klar besked.

- Jeg tror ikke, tilliden til den enkelte byrådspolitiker fejler noget. Men når det gælder hele systemet, mangler tilliden, sagde Henning Bredal Thomsen.

Ved et andet bord sad vælgerne Birgitte Repenning og Jakar Mala og talte med Peter Kjær fra Enhedslisten om, hvad der betyder mest, personlige egenskaber eller parti. Jakar Mala havde en særlig grund til at være glad for en rolig samtale med en politiker.

Birgitte Repenning, Jakar Mala (i midten) og Peter Kjær (EL) diskuterede bl.a. personlige egenskaber kontra partipolitik. Foto: Lars Juul
Annonce

Måtte ikke bruge sit eget sprog

- Jeg er fra Syrien og har selv været ungdomspolitiker. Men jeg måtte ikke engang bruge mit kurdiske sprog, så jeg er rigtig glad for at være her. Og når jeg skal vælge kandidat, så vil jeg nok gå efter en, der har erfaring i politik, mente Jakar Mala.

- Jeg går ofte efter personen og deres holdninger, mere end efter partiet, sagde Birgitte Repenning.

Rundt omkring sad politikere og snakkede. Ud af ca. 30 deltagere var der en lille håndfuld borgere, resten var fra et parti.

- Det er ærgerligt, at der ikke kom flere borgere. Men det er også godt, at vi kan få lov at diskutere internt, mente Trine Frengler, som snakkede med Venstres borgmesterkandidat Anders Rosenstand Laugesen.

- Det er en måde for os nye kandidater at lære hinanden at kende. Vi skal forhåbentligt arbejde sammen efter valget, sagde han.

Byrådskandidat Trine Frengler fik en snak med Venstres borgmesterkandidat Anders Rosenstand Laugesen (V). Foto: Lars Juul
Enhedslistens Peter Kjær (t.h.) var en af de heldige politikere, der fik en snak med hele to vælgere. Foto: Lars Juul
Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Horsens

Se videoen: Nu er Mary kommet til Horsens

Annonce