Annonce
Odder

Borgermøde om nye boliger trak fulde huse

Forsamlinghuset på Tunø var fyldt, da Søren Leth fra Sleth Arkitekter i Aarhus præsenterede tegnestuens ideer om et nyt byggeri på øen. Foto: Kirstine Lefevre Sckerl
Projektforslag om nyt klyngebyggeri på Tunø fik en varm velkomst, da det lørdag blev præsenteret i øens forsamlingshus.

Tunø: Interessen var stor, da ø-udvalget og arkitekt Søren Leth fra Sleth Arkitekter i Aarhus præsenterede deres ideer om et nyt byggeri på Tunø.

Forsamlingshuset var fyldt til bristepunktet, og da man hurtigt løb tør for stole, måtte de sidste 10-12 stykker stå op. - Jeg havde slet ikke forstillet mig, at så mange mennesker ville møde op. Det er utroligt positivt, indledte Jørgen Hastrup, beboerformand og formand for Tunøfonden.

Leif Gjørtz Christensen (EL), formand for ø-udvalget, ridsede op, hvorfor man mener, at der skal bygges lejeboliger på Tunø.

Målet er at få 10-12 børnefamilier til at flytte til Tunø. Men det kræver, at de har et sted at bo, og der er husene på øen ofte for dyre at købe. Samtidig skal muligheden for en bedre færgeforbindelse og en skole være til stede.

- For at det kan ske, må vi alle trække i samme retning. Sådan flytter vi noget, sagde Leif Gjørtz Christensen, inden Søren Leth præsenterede visionen for projektet.

Annonce

Fællesskab fra starten

- Øen er et fedt sted, og har et stærkt brand baseret på fællesskab, sagde Søren Leth, der mente, at livet på Tunø og øens slogan, "Tid til at være til," taler ind i en af tidens tendenser om at komme ud at få frisk luft og tage væk fra byens stress og jag.

- Men der er brug for, at vi får tilført unge mennesker og ressource stærke familier, der kan føre arven videre og indgå i nye fællesskaber, lød det fra arkitekten, der viste illustrationer af, hvordan han tænker, at de nye boliger kunne komme til at se ud.

Projektet indeholder som udgangspunkt 10-12 boliger placeret på Grøvten ved Tunø by. Tanken er i første omgang, at det skal være lejeboliger, men der kan også være tale om andelsboliger. Her skal man både kunne bo og arbejde og eventuelt sælge produkter. Der er tale om mindre boliger, så beboerne ikke er afhængige af en høj indtægt.

Der er to boliger i hvert hus, og de ligger ligesom nogle af øens gamle gårde, centreret omkring en fælles gårdsplads, hvor der også kan være et fælleshus.

Også byggestilen er inspireret af øens oprindelige byggeri med saddeltag, bindingsværk og stråtag. Men i en nyfortolket version med trækonstuktioner og glas samt grønne tage, der falder ind i naturen. "Vi vil gerne arbejde med, at det passer ind i landskabet, så det ikke virker fremmed på øen, sagde Søren Leth.

Økonomien i projektet skal komme udefra. Projektgruppen forestiller sig, at det kan være boligforeninger, private investorer og fonde, der måske vil se det som et pilotprojekt, der kan udbredes til andre småøer.

Herefter var der lagt op til diskussion, og den kom hurtigt til at dreje sig om manglende færgeafgange. For vil der komme nye til øen, hvis der ikke er ordentlige færgeafgange? Omvendt står ønsket om flere færgeafgange stærkere med flere beboere på øen.

Tankerne om det nye klyngebyggeri blev til gengæld taget godt imod.

- Det er en god idé, så har man et netværk fra dag ét, blev der sagt.

Også husenes udseende fik ros med på vejen.

- Det er en flot byggestil. Det får I ingen skideballe for, lød det. Og med flere positive tilkendegivelser fra øboerne, kunne projektudvalget rejse hjem og arbejde videre med at realisere byggeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce