Annonce
Odder

Borgermøde: Fantasien satte grænser for budgetønsker

Borgmester Uffe Jensen (V) måtte tale til byrådssalens kamera, da der onsdag aften var premiere på et online budgetborgermøde. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Små 40 borgere deltog i kommunens første online budgetborgermøde. Her kunne alle komme med ønsker - stor som små, men de fleste ville helst stille spørgsmål.

Odder: - Det ønske kommer med, og vi kommer til at forholde os til det.

Sådan lød standardsvaret fra borgmester Uffe Jensen (V) til de forslag, der kom ind, da byrådet onsdag aften tog hul på budgetlægningen med et online budgetborgermøde.

Fra starten af mødet blev det slået fast, det kun var fantasien, der skulle sætte grænser for forslagene.

Annonce

- Det er borgernes mulighed for at tænke vildt. At vise os politikere deres drømme og visioner for Odder Kommune, sagde Lone Jakobi (S).

Men det var så som så med de vilde og fantasifulde ønsker.

Flere stillede spørgsmål, som de håbede at få svar på. Hver gang fik de standardsvaret fra borgmesteren: - Det ønske kommer med, og vi kommer til at forholde os til.

Indsparkene i chatten handlede meget om cykelstier, parkering og asfalt.


Jeg kan se, der også er små ønsker. Eksempelvis bliver der efterlyst flere skraldespande.

Martin Mikkelsen (K)


Langt de fleste forslag, der allerede er sat penge af til i tidligere budgetter. Projekterne er bare endnu ikke blevet ført ud i livet.

- En læring kunne nok være at lave en lille opsummering for borgerne om tidligere beslutninger, erkendte borgmesteren efter mødet, som han i øvrigt var godt tilfreds med.

- Vi er rigtig glade for, at vi har gjort forsøget med at invitere borgerne ind så tidligt i forløbet med budgetlægningen. At der så er forbedringspotentiale, det må vi evaluere på, sagde Uffe Jensen.

Praktik i børnehaver

Allerede for et par uger siden satte byrådet debatten i gang på facebook og kommunens hjemmeside.

- Vi er meget glade for, at der er kommer så mange forslag, og at debatten er foregået i så god en tone, kvitterede borgmesteren og de øvrige politikere.

Det var der i forvejen kommet flere end 140 forslag ud af. Yderligere 10 fandt vej i chatten til borgermødet.

Det mest fantasifulde forslag videregav Marianne Hundebøll (SF). Det var et forslag om, at medlemmerne af børne-, uddannelses- og kulturudvalget skulle i praktik i en børnehave.

- Det vil kunne give os en god fornemmelse og baggrundsviden, argumenterede hun, da en anden borger spurgte ind til formålet.

Udover asfalt og klima var det helt forventeligt børneområdet og ikke mindst det specialiserede børne- og ungeområde, der både fandt vej ind i chatten og de forslag, der var kommet i forvejen.

Politikerne havde ved mødets begyndelse to minutters taletid. Også i de politiske indlæg fyldte børn og unge og det specialiserede område meget.

- Der er stort fokus på det område. Og såvel Odder som landets øvrige kommuner har sendt et ønske til Kommunernes Landsforening om flere penge til netop det område, når kommunernes økonomi for 2022 skal fastlægges, sagde Uffe Jensen (V).

Annonce

Pengene skal prioriteres

Odder Kommune kender endnu ikke rammen for budgetlægningen for 2022. Først i midten af juni forventes KL og regeringen at have forhandlet næste års aftaler på plads.

På den anden side af sommerferien, 24. august, inviteres borgerne så til endnu et budgetborgermøde, hvor rammerne er mere kendte.

Det møde vil handle om at sende signaler til politikerne om, hvordan borgerne mener, pengene skal prioriteres.

Byrådet har budgetforhandlinger i september, inden den endelige vedtagelse 4. oktober.

Annonce
Horsens For abonnenter

132-årig bygning på Søndergade får nyt liv efter brand: 10 nye lejemål klar til december

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Se videoen: Kom med på rundtur over den gamle losseplads - Horsens har fået ny bypark

Navne For abonnenter

S-nestor og eks-viceborgmester i Horsens er død

Navne

Borgmester: Erling Jensen har sat et kæmpe stort aftryk på vores by, og han fortjener stor kredit for sin fremsynethed

Hedensted For abonnenter

Pårørende om kommende demensplejehjem: For flere kan det blive et problem med afstanden til Hedensted

Horsens

Mønstereksempel på den gode idé: FC Horsens' prestigeprojekt henter over to millioner ind

Hedensted For abonnenter

Tidligere souschef brugte 51.000 kroner af sfo-forældres madpenge på at dække over sin spilafhængighed

Horsens

Afføring over det hele og tisseri i Vitus Berings Park: Ulækre toiletter får folk til at finde alternative løsninger

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Største koncert-satsning i flere år: Sir Elton siger farvel i Horsens

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Erhverv

Vinbutik lukker: Indehaver vil have mere tid til familien

Erhverv For abonnenter

Ny forsinkelse i betændt ådal-sag: - Den her sag er dybt uheldig, siger borgmester

Debat

S-spidser takker nej til S-udspil: Nye provinsstudiepladser skal ikke betales af ingeniørstudier i Horsens

Annonce