Annonce
Læserbrev

Borgerforslag om ny planlov: Vi skal udvikle vore byer for mennesker og ikke for profit

Det er åbenlyst, at bygherrernes ønsker om maksimal arealudnyttelse ofte vejer tungere end hensynet til bylivet, byernes sjæl og kulturmiljøerne.

Læserbrev: Et nyt borgerforslag vil styrke planloven, så vi får byer, hvor mennesker er det vigtigste.

Frem til 18. april 2020 kan alle stemmeberettigede i Danmark støtte et borgerforslag, hvis formål er at sikre grønnere og kønnere byer. Borgerforslaget kan ses på Folketingets hjemmeside.

Rundt om i Danmark er der i disse år en stigende utilfredshed med kommunernes håndtering af byggesager.

Kommunerne beskyldes for at tillade for højt, for tæt og for ensartet byggeri, bl.a. gennem dispensationer fra kommuneplaner, rammelokalplaner og andre gældende regler.

Kritikken går også på nedprioritering af friarealer, grønne rum og mulighederne for sollys.

I mange store og mellemstore danske byer har der bredt sig en profitstyret tendens til byfortætning gennem utilpasset højt, tæt og arkitekturfattigt byggeri.

Det bør stoppes. Vi skal udvikle vore byer for mennesker og ikke for profit.

Selv om jeg principielt synes, at kommunerne selv skal bestemme, så kan jeg også bare ved selvsyn konstatere, at en række byer ikke udvikler sig med "livet mellem husene" som et bærende princip.

Det er åbenlyst, at bygherrernes ønsker om maksimal arealudnyttelse ofte vejer tungere end hensynet til bylivet, byernes sjæl og kulturmiljøerne.

Jeg har derfor valgt at støtte borgerforslaget i det lønlige håb, at Folketinget vil vedtage en forbedret planlov med et intensiveret tilsyn med kommunerne.

Men det er trist, at nogle kommuner ikke kan styre sig selv.

Annonce
Torben Busk. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi har brug for at stoppe udhuling af dagpengene og få trygheden tilbage for de danske lønmodtagere

Læserbrev: Her i Danmark er vi stolte af "den danske model". Den giver os et samfund med et roligt, reguleret og velfungerende arbejdsmarked. Samtidig bygger den i høj grad på sikkerhed og fleksibilitet. Det betyder, at det er nemt for virksomhederne at hyre og fyre, men de ansatte skal heller ikke gå fra hus og hjem, hvis man bliver ledig. Samtidig er det muligt at uddanne sig hele livet. Det betyder, at de ansatte ikke gror fast i deres job, men søger nye udfordringer. Samtidig giver det plads til nyuddannede, og tilsammen giver det et godt og fleksibelt arbejdsmarked, som er beundret verden over. Den balance er desværre i høj grad ved at tippe. I løbet af de seneste mange år er dagpengenes dækning blevet udhulet mere og mere. Det betyder, at for eksempel en gennemsnitlig industriansat i dag kun får 46 pct. af sin tidligere løn ved ledighed, hvorimod det for eksempel i 2014 var 51 pct. Forringelserne gør, at det bliver sværere for os som fagbevægelse at forsvare de meget lempelige danske regler for at hyre og fyre med, at vi til gengæld har en god forsikringsordning i de danske dagpengeregler. Udviklingen skal stoppes, fordi trygheden er udfordret. Vi skal derfor til at handle, hvis det ikke skal udgøre en økonomisk og social katastrofe at miste sit arbejde. Et trygt dagpengesystem er nemlig forudsætningen for det danske velfærdssystem, og det er samtidig en hjørnesten af den danske model. Vi har brug for at stoppe udhuling af dagpengene og få trygheden tilbage for de danske lønmodtagere. Dansk Metal er derfor gået sammen med fagforbundene 3F, HK og FOA om en kampagne, som skal råbe de danske politikere op. Det er på tide, at Christiansborg forstår, at den danske model og dermed vores gode, fleksible arbejdsmarked er udfordret, og at det er på tide at gøre noget.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];