Annonce
Læserbrev

Borgerforslag: Genindfør dækningsbidraget fra forretningsejendomme i Horsens Kommune

Fra 2019 til 2024 opkræves samlet 1.196.700.000 kr. fra borgerne i Horsens i grundskyld. Fra 2019 til 2022 opkræves samlet nul kr. fra virksomheder og selskaber i Horsens i dækningsbidrag.

Læserbrev: Er det kun de private grundejere, der i grunden skylder kommunen noget? Eller bør virksomhederne også bidrage til at dække udgifterne?

I 2014 var Horsens Kommunes indtægter fra dækningsafgift 44 mio. kr. årligt.

Dækningsafgift er forretningsejendommenes svar på den grundskyld, de private borgere betaler.

I budgetårene 2019 og frem er indtægten herfra nul kr. Dette er politisk besluttet af politikerne i Horsens Byråd i forbindelse med samarbejdet Horsens Alliancen.

I 2014 var Horsens Kommunes indtægter fra grundskyld på 220,8 mio. kr. I 2019 er det beløb steget til 275,5 mio. kr., og i 2022 budgetteres med en indtægt på 323,7 mio. kr.

Fra 2019 til 2024 opkræves samlet 1.196.700.000 kr. fra borgerne i Horsens i grundskyld.

Fra 2019 til 2022 opkræves samlet nul kr. fra virksomheder og selskaber i Horsens i dækningsbidrag.

Grundskylds- (og dækningsbidrags-) indtægterne er med til at dække essentielle opgaver i kommunen.

Dialogværktøjet for borgerne i Horsens Kommune er blandt andet via borgerforslag på Horsens Kommunes hjemmeside.

Herinde kan du nu støtte forslag om en genindførsel af dækningsbidraget fra forretningsejendomme. Det tager kun fem minutter at oprette dig som bruger.

Eller måske politikerne vil bidrage med deres holdninger allerede nu?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce