Annonce
Hedensted

Borgere om nyt dige: Havn og strand skal bevares som vartegn

Finn Jensen (tv.) ville høre mere om planer for et dige. Her ses han med Jesper Skogstad, der er formand for det eksisterende dige Søkjær, og Carsten Clausen (V), byrådsmedlem. Foto: Mads Dalegaard
Omkring 40 borgere mødte op til de første møder om et kommende dige i Juelsminde. Flere aktiviteter er planlagt.
Annonce

Juelsminde: Fremmødet var beskedent, da Hedensted Kommune i samarbejde med styregruppen for et kommende dige i Juelsminde indbød til dialog om det kommende dige.

Omkring 40 borgere var i løbet af to dage i sidste uge forbi gruppen for at give deres besyv med omkring et kommende dige. Processen er sat i gang, fordi man på grund af forsamlingsforbuddet ikke har kunnet holde en stiftende generalforsamling.

- Jeg er her egentlig mest for at høre, hvad de kommer med, sagde Finn Jensen, der er en af de godt 1100 lodsejer, der på sigt skal betale for det dige, der skal beskytte Juelsminde mod havet.

- Det er vigtigt, at det skaber værdi for byen, så det eksempelvis forskønner byen. Storstranden kunne godt trænge til at bliver gjort noget ved, fortsatte Finn Jensen, der sad på Juelsgade for at tage en snak med nogle af kommunens og styregruppens folk.

Annonce

Dialog er vigtig

Og netop sådan noget input er konsulenterne Per Nørmark og Rune Olesen, begge Hedensted Kommune, på jagt efter.

- Vi vil gerne have dialogen med folk om hvilke værdier, der er langs kysten, og hvordan de bruger områderne, så vi ikke bare smækker en jordvold op. Selvom der ikke kom så mange, så giver det mening af snakke med folk, forklarer Per Nørmark.

- Dialogen er vigtig, fordi man kan få uddybet tingene og måske fanger de skæverter, der virkelig kan blive til gode ideer, siger Per Nørmark, der understreger, at det er grundejerne, der i sidste ende bestemmer.

Per Nørmark fra Hedensted Kommune måler, hvilket niveau over normal havvandsstand Juelsgade ligger. Det er 1,16 meter. Hvis havvandet når hen over den nuværende kystsikring, vil Juelsgade derfor blive oversvømmet. Foto: Mads Dalegaard

Gruppen planlægger også at sætte flere aktiviteter i gang for at få dialogen med borgerne. Blandt andet skal der sættes pæle op rundt om i byen, der illustrerer kotehøjden.

Annonce

Katalog med ideer

Alle ideer bliver samlet sammen i et katalog og udmøntet i en række konkrete forslag.

- Det kan selvfølgelig være svært både at tage hensyn til dem, der gerne vil have en fredeligt udsigtspunkt og en skaterbane, men vores opgave er at lægge forskellige muligheder frem, som digelaget så kan tage stilling til, siger Per Nørmark.

Dialogprojektet er finansieret af Realdania, der også har stillet Juelsminde et betragteligt støttebeløb i udsigt.

- Men det kræver, at vi virkelig kommer op med nogle visionærer ideer, der også kan bruges andre stede, siger Carsten Clausen, tidligere havnefoged i byen og nu byrådsmedlem for Venstre.


Det er lidt bagvendt, fordi vi arbejder for et digelag, der ikke er der endnu, men arbejdet er ikke spildt.

Per Nørmark, Hedensted Kommune


Dige i Juelsminde

Juelsminde skal sikres mod forhøjet vandstand op til 2,5 meter. Godt 1000 husstande skal være med i et digelag, som bliver stiftet i 2020.

Digelaget skal bestemme udformningen af diget og betale for det. Medlemmerne indbefatter også Hedensted Kommune og Juelsminde Havn og Marina. 

Prisen for et nyt dige er ukendt, men skal formodentlig finansieres af et lån, der skal betales af over en årrække.

Indtil videre er der nedsat en styregruppe bestående af lodsejere, havnen, Juelsminde Visionråd og kommune, men på grund af coronavirus har man ikke kunnet holde en stiftende generlaforsamling for digelaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

HFS rystede topholdet

Livsstil

Piloten landede som præst

Annonce