Annonce
forside

Borger genkendte mænd fra efterlysning: Politiet slog til på campingplads

Politiet efterlyste de formodede gerningsmænd med overvågningsbillleder. Foto: Sydøstjyllands Politi

Borger genkendte udenlandske mænd fra efterlysning og slog alarm.

Horsens: På en campingplads i Tørring har politiet anholdt to mænd, som formodes at stå bag et røveri mod Netto på Brådhusvej i Stensballe.

Røveriet skete den 27. september, da en butiksdetektiv så tre mænd stjæle i butikken. Han forsøgte at stoppe dem på vej ud af forretningen, men blev skubbet, og da skiftede tyveriet karakter til et decideret røveri.

Siden efterlyste Sydøstjyllands Politi røverne med billeder fra Nettos videoovervågning, og torsdag omkring kl. 21.30 kunne betjente anholde i alt fem personer, der holdt til på campingspladsen i Tørring.

Det var en borger, der havde genkendt personer på pladsen ud fra billederne i efterlysningen, oplyser Poul Steffensen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

- Anholdelsen foregik uden dramatik, siger han om aktionen i Tørring.

Han forklarer, at tre af de anholdte er blevet løsladt igen, men at to af dem fredag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Muligvis for lukkede døre, da en tredje formodet røver fortsat er på fri fod.

De to anholdte mænd er 23 og 28 år gamle og udlændinge bosiddende i Tyskland, uddyber vicepolitiinspektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Læserbrev

Replik til leder: Forældre vil gerne bidrage til at øge normering i daginstitutioner

Læserbrev: Kære Torben Andersen (kommentar til leder i Horsens Folkeblad 13. november 2019). Tusind tak for, at du retter opmærksomheden mod et meget vigtigt indsatsområde i Horsens kommune - nemlig kvaliteten af kommunens dagtilbud. Vi har som politikere lyttet til forældrene, som både i vores forældreundersøgelser omkring børns trivsel - samt i den store forældrekampagne 'Hvor er der en voksen?' , argumenterer for, at der bør være flere pædagoger i vores dagtilbud. Derfor har vi øget tildelingen af midler til dagtilbud med syv millioner kroner, hvilket som du nævner har medført en større forældrebetaling, da forældre betaler 25 pct. af udgiften til dagtilbud samlet set. Du argumenterer for, at vi politisk kan vælge at fritage forældre for øget betaling, hvilket er helt korrekt. Konsekvensen af dette vil dog være, at vi ikke får ansat så mange pædagoger som ønsket, da forældrenes betaling jo også er med til at øge personaleressourcer - og dermed medvirker til, at vi på sigt kan nå de anbefalede normeringer i vores dagtilbud. Helt konkret kan man sige, at hvis kommunen bidrager med tre kroner., så bidrager forældrene med en krone. Jeg tror faktisk, at rigtigt mange forældre gerne bidrager til dette. Endnu en gang tak for, at du Torben også synes, at børneområdet er et vigtigt fokusområde i Horsens Kommune.

Kultur

Panduro advarer mod billethajer: - Svindelfirmaerne går ikke kun efter de store, udenlandske artister

Annonce