Annonce
Udland

Bombe dræber 63 ved afghansk bryllup og lemlæster mange

Mohammad Ismail/Reuters

En gruppe med tilknytning til Islamisk Stat i Afghanistan har taget skylden for et drabeligt angreb i Kabul.

Mindst 63 personer er dræbt, efter at en bombe lørdag aften eksploderede ved et bryllup i Afghanistans hovedstad, Kabul. Både kvinder og børn er blandt de dræbte.

Derudover er mindst 182 personer blevet såret under angrebet, der er det dødeligste angreb i år. Det oplyser Afghanistans indenrigsministerium.

Der var omkring 1200 gæster til stede, da bomben eksploderede, oplyser deltagere ved festen.

- Blandt de sårede er både kvinder og børn, fortæller Nasrat Rahimi, der er talsmand for indenrigsministeriet.

En gruppe med tilknytning til Islamisk Stat i Afghanistan har taget skylden for angrebet.

Eksplosionen skete i nærheden af en scene med musikanter, hvor "alle de unge, børnene og en masse mennesker var samlet", fortæller et øjenvidne.

- Jeg var sammen med brudgommen i et andet rum, da vi hørte braget. Og så kunne jeg ikke finde nogen. Alle lå på gulvet i salen, siger bryllupsgæsten Ahmad Omi.

De sårede er bragt til et lokalt hospital. Foran hospitalet befinder der sig store grupper af pårørende.

Eksplosionen skete i bygningen Dubai City, der ofte bruges til bryllupper. Den ligger i et område af Kabul, hvor det shiamuslimske mindretal hazarerne bor i større tal.

Sediq Seddiqi, der er talsmand for præsident Ashraf Ghani, fordømmer angrebet i et opslag på Twitter.

- Jeg er forfærdet over nyheden om selvmordsangrebet i en bryllupssal i Kabul. Det er et afskyeligt angreb mod vores folk. Hvordan er det muligt at træne et menneske og så bede ham om at sprænge sig selv i luften ved et bryllup?, skriver han.

/ritzau/AP

Mohammad Ismail/Reuters
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce