Annonce
Udland

Bolsonaro kritiserer Macron: Mentalitet som en kolonialist

Ueslei Marcelino/Reuters
Brasiliens præsident mener, at Frankrig burde inkludere lande omkring Amazonas i diskussionen om brandene.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, kritiserer fredag den franske præsident, Emmanuel Macron, og mener, at han har en "kolonialist-mentalitet."

Udmeldingen kommer, efter at Frankrigs præsident torsdag opfordrede G7-landene, som mødes i weekenden, til at finde en løsning på de rekordmange skovbrande, der i øjeblikket hærger den enorme regnskov Amazonas i Sydamerika.

Den melding reagerer Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, kraftigt på.

På Twitter skriver Bolsonaro, at Macrons forslag om, at G7-landene skal diskutere problemet uden deltagelse fra landene omkring Amazonas, fremkalder en kolonialist-mentalitet, der ikke hører hjemme i det 21. århundrede.

Torsdag skrev Macron på Twitter, at brandene i Amazonas skal være øverst på dagsordenen, når G7-landene, der tæller Frankrig, USA, Storbritannien, Tyskland, Italien, Canada og Japan, mødes i weekenden i Frankrig.

- Vores hus brænder bogstavelig talt. Det er en international krise, skrev han i et tweet.

Amazonas omtales af blandt andre klimaforkæmpere som "planetens lunger", skriver nyhedsbureauet AP. Den enorme regnskov spiller en vigtig rolle i kampen mod global opvarmning.

Derfor har de mange brande også skabt bekymring blandt andet på sociale medier. På Twitter var hashtagget #PrayforAmazonas onsdag det mest populære på verdensplan med over 249.000 tweets.

Der er registreret omkring 73.000 skovbrande i Amazonas mellem januar og august. I hele 2018 blev der registreret under 40.000 brande, viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning.

Ud over Macron har FN's generalsekretær, António Guterres, også kaldt det en international krise.

På Twitter skriver Guterres, at han er dybt foruroliget over brandene.

- Midt i denne globale klimakrise har vi ikke råd til en større ødelæggelse af en stor kilde til oxygen og biodiversitet.

Bolsonaro kritiserer både Macron og FN for indblanding.

- De lande, der sender penge herned, gør det ikke for et velgørende formål, men med et mål om at blande sig i vores suverænitet, skriver han på Twitter.

Bolsonaro har dog tidligere erkendt, Brasilien ikke har ressourcerne til at bekæmpe de mange tusinde brande.

- Amazonas er større end Europa. Hvordan bekæmper man brandstiftelse i så stort et område? Det har vi ikke ressourcer til, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce