Annonce
Hedensted

Boligkøberne valfarter til Hedensted: Salget overstiger alle andre kommuner

En stor del af til-salg skiltene i Hedensted Kommune er i årets tre første måneder blevet fjernet igen. I alt 163 villaer er blevet solgt, og dermed skriver kommunen sig for den største stigning i hele landet. Arkivfoto
Med 163 solgte boliger i årets første tre måneder kan Hedensted Kommune bryste sig af at have leveret den procentuelt største stigning i hele landet. En generel søgning mod provinsen og de lavere kvadratmeterpriser får en del af æren.

Hedensted: Det er nok gået de færreste næser forbi, at boligmarkedet de seneste mange år generelt set har været i god gænge.

Til gengæld skal der findes et endnu mere positivt prædikat for udviklingen i Hedensted Kommune. Her er markedet nemlig så rødglødende, at antallet af underskrevne købsaftaler på villaer i årets tre første måneder er steget fra 103 til 163 i forhold til samme periode i 2018.

Det viser en opgørelse foretaget af Boligsiden.

Stigningen er med sine 58 pct. ikke blot imponerende - det er også den forholdsmæssig største fremgang i hele landet.

En udvikling, der blandt andet skal tilskrives den fremherskende tendens i, at boligkøberne søger mod provinsen, lyder vurderingen. For mens antallet af solgte villaer er eksploderet i Hedensted, er udviklingen den stik modsatte i både Købehavn, Aarhus, Odense og Aalborg.

- Vi har tidligere set, at Region Sjælland skilte sig ud i statistikken, hvor handelsaktiviteten skød i vejret, fordi de høje priser i København pressede huskøberne ud af hovedstaden. Vi kan nu se, at tendensen har spredt sig længere ud i landet, siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, i en pressemeddelelse.

Til sammenligning blev der i København blot solgt 37 villaer mere end i Hedensted Kommune.

Annonce
Det er en underdrivelse at sige, det lokale boligmarked er i god gænge. Det skyldes blandt andet de lavere priser og en generel søgning mod de mindre byer, lyder vurderingen. Illustration: Lennart Kjær Schouborg.

Mere for pengene

Den boomende handelsaktivitet kommer i kølvandet på, at huspriserne i Vejle og Horsens Kommuner det seneste års tid er stukket af fra dittoen i Hedensted Kommune. Sammenligner man udelukkende med hovedbyerne, er der for en børnefamilie i gennemsnit ca. 250.000 kr. at spare ved at vælge postnummer 8722 frem for storebrødrene på den anden side af grænsen.

Bosætter man sig i byer som Løsning, Tørring eller Juelsminde kan besparelsen overstige 850.000 kr.

- Vi har gennem længere tid slået på, at man i Hedensted Kommune får meget bolig for pengene i forhold til andre kommuner. Og så tror jeg også, det hænger sammen med, at stadig flere får øjnene op for, at vi holder, hvad vi lover, når det handler om at bevare folkeskoler og sikre nærhed til pasningsmuligheder, siger borgmester Kasper Glyngø (S) i en pressemeddelelse.

På landsplan steg salget af villaer med en enkelt pct. - ligeledes båret frem af en positiv udvikling i de mindre byer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens For abonnenter

Hans har en finger med i alt i Vestbirk - uden at råbe op om det

Annonce