Annonce
Kultur

Bogkassen: Hemingway og tyrene

?Døden kommer om eftermiddagen? står som noget særligt i den store forfatters produktion. PR-foto

Den store forfatter Ernest Hemingway elskede Spanien og var dybt fascineret af tyrefægtning. Det blodige drama og det solsvedne land fylder meget i forfatterskabet.

Ernest Hemingway fik Nobels Litteraturpris i 1954. Han kunne aldrig have vundet Nobels Fredspris! For Hemingway søgte dramaet, spændingen, det voldsomme. Han gjorde det som storvildtjæger, som sportsfisker, som soldat - og som krigskorrespondent. Måske er han selv den, der har givet den bedste forklaring på dette sind, på denne fascination af dramaet.

I begyndelsen af bogen "Døden kommer om eftermiddagen" fra 1932 fortæller Hemingway, at hans store mål var at lære at skrive. Og for at komme i gang måtte han opleve noget stort og voldsomt. Døden var stor og ultimativ. Så Hemingway skriver:

"Det eneste sted, hvor man kunne se liv og død, dvs. den voldsomme død, nu da krigen var forbi, var i arenaen, og jeg havde vældig lyst til at tage til Spanien for at studere tyrefægtningen nærmere. Som sagt: Jeg prøvede på at lære at skrive og ønskede at begynde med de enkleste ting, og et af de enkleste af alle fænomener, såvel som et af de mest fundamentale, er den voldsomme død."

Altså: Hemingway betragtede den voldsomme død som en oplevelse, der kunne lære en forfatter at skrive og skrive godt. Fordi den voldsomme død rummer dette ultimative stof. En noget upoetisk argumentation fra en skribent. Men vanskelig at argumentere imod. Og Hemingway viste, at teorien holdt i praksis. Han lærte at skrive godt. Måske bedre end alle andre. Han studerede tyrefægtning - og blev ikke alene kyndig, men også absolut fascineret. Tyrefægtningen knyttede ham til Spanien, og han blev lige så fascineret af det store, solsvedne land, dets vine, floder og stolte befolkning, som han blev af tyrefægtning. Denne kærlighed, denne fascination - for nu ikke at bruge ordet "besættelse" - kom til at sætte et tydeligt præg på forfatterskabet.

To af Hemingways værker handler decideret om tyrefægtning. Nemlig "Døden kommer om eftermiddagen" fra 1932 og "Farlig sommer" fra 1960. Men også i Hemingways første roman fra 1926, "Solen går sin gang", fylder tyrefægtning meget - og langt det meste af romanen foregår i Spanien. Storværket "Hvem ringer klokkerne for" fra 1940 foregår også i Spanien. Hemingway ville dramaet og spændingen, han ville også kunsten og livsglæden. Han fandt det hele i Spanien.

Annonce

Moral og tyrefægtning

Hemingway var betaget af tyrefægtning. Men han var ingenlunde uforstående over for kritikerne. Men mennesker er, som de er, mente han. Nogen er til tyrefægtning. Andre er ikke. Men man skal stå ved det, som man mener. Herom skrev han allerede i 1932 i "Døden kommer om eftermiddagen":"Hvad angår spørgsmålet om moral, står jeg i hvert fald indtil nu på det standpunkt, at det, der er moralsk, er det, der ikke giver tømmermænd, det man tværtimod føler sig veltilpas efter, og at det umoralske er det, man føler sig skidt tilpas, bagefter. Og målt med denne moralske målestok, som jeg på ingen måde har i sinde at prøve på at forsvare, er tyrefægtning for mit vedkommende i høj grad moralsk. For mens den står på, er jeg strålende tilpas og har en stærk følelse af liv og død, af dødelighed og udødelighed. Og når den er forbi, føler jeg mig eget sørgmodig, men har det ikke desto mindre godt".

?Farlig sommer? er journalisten og tyrefægterentusiasten Hemingways fortælling om sommerens konkurrencer mellem Spaniens to største matadorer. PR-foto

Den journalistiske rolle

Netop de to deciderede tyrefægterbøger, "Døden kommer om eftermiddagen" og "Farlig sommer", er nu kommet på dansk i en ny, smuk udgave. Det sker som et led i forlaget Lindhardt & Ringhofs ambitiøse genudgivelse af den komplette Hemingway. Begge bøgerne står som noget særligt i den store forfatters produktion.

De har et fælles tema - tyrefægtning. De har også en række andre lighedspunkter. Og så er de alligevel meget forskellige. Men noget af det karakteristiske for begge bøger er, at de ikke er romaner eller noveller. Faktisk er der ikke en gang tale om skønlitteratur i traditionel forstand. Men der er tale om skøn litteratur. Men det er journalisten Hemingway, som man møder i disse bøger.

Da "Døden kommer om eftermiddagen" udkom, stod Hemingway på toppen af sin karriere. Han blev forgudet både af anmeldere og læsere. Og i begejstringssuset gad ingen beskæftige sig med, at der ikke var tale om en roman. Men om en personlig analyse af tyrefægtning og traditionens væsen. Samt en bog om Spanien, om landet, kulturen og befolkningen.

Alt sammen fortalt i Hemingways stil, men alligevel ikke helt så sprogligt originalt som når Hemingway skrev prosa. Men journalisten Hemingway præsenterede tidens største tyrefægtere i korte portrætter. Han var både saglig, kritisk og kærlig i disse præsentationer, og han supplerede det ret faglige stof med beretninger om kampe mellem mænd og tyre. Der er masser af drama, selv om forfatteren holder fri og lader journalisten arbejde.

Ernest Hemingway rejste i flere omgange til Spanien. Foto: Ritzau Scanpix

Lugten af tyre og angst

Da Hemingway 28 år senere udgav "Farlig sommer" vidste alle på forhånd, at nu var der ikke tale om en roman, men om journalistik. For Hemingway blev i 1959 sendt til Spanien af magasinet Life for at følge Spaniens to største matadorer, Antonio Ordonez og Luis Miguel Dominguin, der hen over sommeren udfordrede hinanden i arenaerne i en række byer.

Alle vidste, at det måtte blive tyrefægtning i en klasse for sig. Og alle vidste, at de to matadorer, der også var svogre, ville gå længere i forhold til at løbe risici med tyrene, end man tidligere havde set. Det kom til at holde stik. Det var ikke alene tyrefægtning fra første klasse - det var tyrefægtning uden for kategori.

Selv om Hemingway i 1959 ikke længere holdt niveau, skrev han stadig, så artiklerne lugtede af tyre, sol, sved - og angst. Døden var med i arenaen hver gang, de to mødtes. De overlevede begge, mirakuløst. Men Dominguin blev livsfarligt såret - og inden da var han blevet mentalt ødelagt, fordi Ordonez pressede ham hårdt - og udførte tyrefægtning med en elegance og med en risiko, som ikke tidligere var set. På det plan er tyrefægtning stor kunst, konstaterede Hemingway.

Hemingway havde svært ved at skrive og svært ved at leve op til kontrakten med Life. Men til sidst lykkedes det ham at gøre arbejdet færdigt, og han besluttede bagefter at udgive artikelserien som bog. Life brugte materialet i en serie over tre udgivelser. Bogen udkom i 1960 og blev den sidste, som forfatteren skrev. Året efter, i sommeren 1961, begik Ernest Hemmingway selvmord. Han skød sig i sit hjem i Ketcum, Idaho. Der er siden udkommet flere bøger af Hemingway, men det er ældre værker, skrevet tidligere i forfatterskabet - bare ikke udgivet.

Ernest Hemingway studerede tyrefægtning - og blev ikke alene kyndig, men også absolut fascineret. Tyrefægtningen knyttede ham til Spanien, og han blev lige så fascineret af det store, solsvedne land, dets vine, floder og stolte befolkning, som han blev af tyrefægtning. Arkivfoto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Ernest Hemingway

"Døden kommer om eftermiddagen", 416 sider

og "Farlig sommer", 232 sider

Lindhardt & Ringhof

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce