Annonce
Kultur

Bogkassen: Gysermesteren skriver også poetiske popsange

Jo Nesbø, norsk krimiforfatter, er aktuel med bogen "Kniv". Foto: Bax Lindhardt
Jo Nesbø er forsanger og tekstforfatter for det norske band Di Derre - langt væk fra Harry Hole.

Portræt

Bøger: Hver gang jeg læser Jo Nesbø, tænker jeg: Hvor pokker kommer de frygtelige handlinger fra? Hvad er det for et menneske, der rummer en hjerne, som kan udtænkte den slags rædsler?

Ingen kender svaret på det spørgsmål - ikke engang Nesbø selv, hvis man skal tro de mange svar, han genne årene har givet i interview. Men ét er givet: Jo Nesbø er en særdeles sammensat person. Alene hans CV siger alt.

Manden, der er født i 1960 i Oslo, kan smykke sig med følgende titler: forfatter, børnebogsforfatter, journalist, civiløkonom, tekstforfatter, pop/rock-musiker og professionel fodboldspiller. Ja ...Nesbø spillede på kontrakt for Tippeliga-klubben Molde FK. At tænke sig Nesbø lave en inderside-aflevering - eller gennemgå et årsregnskab - eller skrive en børnebog - er jo som at forestille sig Jack the Ripper som pedel på en pigeskole. Men manden kan det.

I en snes år har han således været forsanger i rock/pop-bandet Di derre. En gruppe venner fra Oslo-egnen, der har opnået store hits i Norge, blandt andet med sangen ”Jenter”. Jo Nesbø skriver langt de fleste af gruppens sange. Poetiske, lidt længselspægede sange om kærlighed og dagligt liv. I ”Jenter” skriver han for eksempel:

”Jeg traff henne på St. Hanshaugen sommer'n 89/hun gråt, når hun var full og sang, når hun var blid/jeg elsket hende høyt, hun elsket meg villt/Høsten kom, døra smalt og etterpå ble det stillt ...”.

Det er langt fra Harry Hole og brutale kvindemord. Nesbøs band fik i øvrigt navnet Di derre, fordi publikum ikke kendte dem, da de startede med at spille. Så var der folk, som spurgte: Hvem skal spille i aften? Og de lokale pegede på Nesbø og vennerne og sagde: Di derre - der på dansk betyder ”de der”.

Annonce

Modtaget flere priser

Men uanset alsidigheden i Jo Nesbøs talent, er det serien om Harry Hole, der har sikret ham verdensberømmelse. Han startede serien i 2000. Foreløbigt er det blevet til 12 bøger - nemlig: ”Flagermusmanden”, ”Kakerlakkerne”, ”Rødhals”, ”Sorgenfri”, ”Marekors”, ”Frelseren”, ”Snemanden”, ”Panserhjerte”, ”Genfærd”, ”Politi”, ”Tørst” og ”Kniv”.

For læsere, der ikke tidligere har brugt tid på Nesbø, vil vi især anbefale ”Flagermusmanden”, ”Rødhals”, ”Snemanden” og den nye - ”Kniv”.

Uden for serien om Harry Holde har Nesbø skrevet romanerne ”Headhunterne”, ”Sønnen”, ”Blod på sneen”, ”Midnatssol” og ”Macbeth”. Han har modtaget en række priser for forfatterskabet. Han fik Riverton-Prisen i 1997, Glasnøglen i 1998, Norske Boghandleres Pris i 2000 og 2007, Solprisen i 2009 og Per Gynt-Prisen i 2013.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce