Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Et langt liv samlet i en maggiterning af smerte

Hanne Marie Svendsen, 86 år, men så velskrivende som nogensinde. Foto: Claus Bjørn Larsen
De kalder Hanne Marie Svendsens nye bog en roman - men det er et prosadigt om det at miste og om den ensomhed, der rammer så mange ved livets bagdør.

Bøger: ”Hjemme hænger en blå skjorte på snoren i blæsten og solen rækker armene ud”.

Sådan slutter Hanne Marie Svendsen sin nye bog ”Mellem regndråber”. Med et ordbillede. En blå skjorte på en snor. Blæsten får skjorten til at danse. Og solen tænder for farverne. Hvis skjortens ejermand er på arbejde og kommer hjem om lidt, er det et billede på samværet, familien, glæden - på livet. Men hvis ejermanden er død, kommer han aldrig igen. Og den blå skjorte vinker farvel - og bliver et billede på døden.

Det er derfor, det er så vemodigt at læse sidste sætning i Hanne Marie Svendsens seneste bog, ”Mellem regndråber”. For den slutter så smukt, hvilket er meget naturligt, for hele bogen er smuk, gennemført smuk. Men skønheden er inspireret af smerte. Det er en gribende og dejlig bog at læse. Det er en bog, der gang på gang tvinger læseren til at stoppe - og lige sidde stille et øjeblik. Og få hold på de tanker, der vælter frem. Fordi vi selv har prøvet at miste. Fordi vi selv kender til savn. Fordi længsel efter det, der var, kan blive så markant, at vi mister interessen for det, der skal komme. Måske også fordi vi med alderen må erkende, at meget af det, der kommer, gør ondt.

Hanne Marie Svendsen er 86 år. I 2018 mistede hun sin mand gennem mere end 60 år. Bogen skildrer sorgen og savnet - og forsøget på at finde tilbage til livet. Det er vel det, der i slutningen er samlet i billedet af skjorten i vinden. Den blå skjorte, der nok er vasket, men ikke mere kommer i brug. Og så, trods det hele: Solen, der skinner. Der er stadig liv under den.

Annonce

Om forfatteren

Hanne Marie Svendsen er født i Skagen i 1933. Hun tog studentereksamen fra gymnasiet i Frederikshavn og valgte at studere nordisk sprog og litteratur. I 1958 blev hun cand.mag. Derefter underviste hun en tid på Københavns Universitet, kombineret med studieophold i Nord-, Mellem- og Sydamerika. Senere arbejdede hun som programmedarbejder ved DR´s teater- og litteraturafdeling og som anmelder af film og litteratur ved forskellige dagblade.

I 1954 blev hun gift med DR programchef Werner Svendsen. Parret fik tre børn, og ægteskabet varede til hans død i 2018.

Hanne Marie Svendsen debuterede som skønlitterær forfatter ret sent i karrieren. Debutromanen ”Mathildes drømmebog” udkom først i 1977. Derefter er det blevet til en lang række romaner, børnebøger samt et erindringsværk.

Det store gennembrud som forfatter fik Hanne Marie Svendsen i 1985 med romanen ”Guldkuglen”, der blev en international succes og oversat til en række sprog. Bogen udkom i en revideret udgave i 1988. Blandt hendes øvrige bøger kan - og bør - nævnes romanerne ”Under solen” fra 1991, ”Ingen genvej til Paradis” fra 1999, ”Bølgernes skum” fra 2012 og den dejlige erindringsbog ”Himmelsten” fra 2013.

Hanne Marie Svendsen har gennem årene været medlem af Statens Kunstfonds litterære temaudvalg fra 1967-1970 og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab fra 1970-1974 og har siddet i bestyrelsen for Danske PEN fra 1986-1992.

Ikke for tøsedrenge

”Mellem regndråberne” består af en række forholdsvis korte tekster. De er nuancerede og interessante, hver for sig. Men samlet handler de om at miste, om at savne. Om død. Der er tekster fra Columbiariet - det sted, hvor urnerne opbevares, hvis man vil. Der er samtaler om natten, i drømme, med nære slægtninge.

Der er brudstykker af erindringer, glimt fra en tid der er væk. Der er en snak om døden - og et afsnit om dagene….de sidste sygedage. Og der er meget, meget mere i den lille bog, der beskæftiger sig med det største, der findes: Livet og døden. Og de mennesker, der bevæger sig fra det ene til det andet. Kapitlet ”Dagene” er skrevet usentimentalt og nøgternt. Men det river i nervespidserne. Men sidder med vemoden dybt inden i og siger til sig selv: Livet er ikke for tøsedrenge!

Hanne Mare Svendsen har i mange år hørt til blandt vort lands ypperste skribenter. Nu er hun 86 år og på jagt efter et smuthul tilbage til lyset og livet. Bare hun finder det, for hun er en forrygende forfatter. ”Mellem regndråberne” er et mesterstykke. Men det er ikke en roman, som forlaget Gyldendal påstår i pressematerialet. Det, med at udskrige alting som værende en roman, er noget, de er begyndt på i forlagsbranchen på det seneste. Fordi romaner vækker større interesse hos læserne end f.eks. noveller, essays eller - især da - digte.

Men ”Mellem regndråber” er i virkeligheden en digtsamling. Skrevet i prosaform. Men i ånd og stemning et digt. Et prosadigt, hvis begrebet findes. Hvis ikke, så gør det nu. Denne lille bog om at miste understreger, at livet er en prægtig forestilling.

Det grusomme er, at vi betaler ved udgangen. I 60 år har du delt alt med ét menneske. En dag er det forbi. Verden er ændret totalt. På et tidspunkt hvor du selv har svært ved at forestille dig, at der kan være mere. Fordi du selv står henne ved bagdøren. Hanne Marie Svendsen leder efter et smuthul tilbage til lyset. Men hendes bog er en pragtfuld maggiterning af smerte, tab og savn”. Men den slutter med håb. En blå skjorte på en snor. Men i sol.

Hanne Marie Svendsen

”Mellem regndråber”

Fem stjerner *****

124 sider, Gyldendal

”Mellem regndråber” er et lille mesterværk om det største af alt: Livet og døden - og mennesker på vej fra det ene til det andet. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce