Annonce
Odder

Bofællesskab hitter: Boliger på Kløverbakken bliver revet væk

Der er rift om om at komme til at bo i et nyt bofællesskab i Odder. Illustration: Bofællesskabet Kløverbakken
Husene skal bygges i svanemærkede materialer, og der kommer planter på tagene. Desuden er der fællesspisning fire aftener hver uge.

Odder: Tre familier fra Sjælland er blandt de første, der har købt sig ind i et eftertragtet, nyt bofællesskab i Odder. Boligerne er endda blevet solgt, før de har været sat offentligt til salg.

- Jeg tror, efterspørgslen indenfor det her område er rigtig stor. Det handler primært om den måde, vi har skruet et moderne bofællesskab sammen på. Og så er Odder attraktiv og ambitiøs på det bæredygtige område og arbejder med biodiversitet, siger Jens Bruun Larsen.

Han er med i den gruppe Odder-borgere, der fik ideen til at lave et bæredygtigt bofællesskab i Bendixminde-området. Kommunen greb idéen, og den bliver snart til virkelighed. Børn, unge og ældre skal bo i 58 boliger med tilhørende fælleshus, væksthuse, fællesspisning, arbejdsdage mv.

Annonce

Navnet er Bofællesskabet Kløverbakken, og omkring 450 har skrevet sig op på en interesseliste. De fik lov at byde ind på de 30 boliger, der bliver solgt i første etape, og salget blev skudt i gang i Kristi himmelfartsferien. Og i løbet af få timer var de første 18 boliger solgt.

Barn i hånden og maven

- Det er både børnefamilier og seniorer, lige som vi drømte om. Det tegner til at blive et superfint billede af samfundet. Der er rigtig mange børnefamilier, der søger mod Odder, og arketypen er en familie fra Aarhus med et barn i hånden og et i maven, siger Jens Bruun Larsen.


Bofællesskaber hitter, og det er godt, at vi i Odder er med på den megatrend.

Jens Bruun Larsen, Bofællesskabet Kløverbakken


Men de første købere er bredt fordelt geografisk. De fleste er fra nabokommuner, men der er også Odder-borgere, der gerne vil være med i det nye bofællesskab. I en måneds tid har der været fremvisninger hver søndag på stedet, hvor bofællesskabet bliver bygget, og mange har været forbi.

Når Kløverbakken er færdigt, vil der være 58 boliger i forskellige størrelser, alle er ejerboliger. De første beboere kan formentlig flytte ind i 2022. Illustration: Bofællesskabet Kløverbakken

- Vi har ikke været ude at annoncere offentligt endnu, men det gør vi nok snart. Lige nu har vi bare solgt til personer fra vores interesseliste, så det tegner godt, siger Jens Bruun Larsen.

Det er Danbolig i Åbyhøj, der håndterer salget, og her er forventningerne store.

- Interessen har været enorm. Vi oplever, at Kløverbakken udfylder et stort hul i markedet, siger ejendomsmægler Bjarne Ankjær.

Annonce

Planter på taget

Foruden fælles faciliteter og et fælleshus er det meningen, at der skal ansættes en fagperson til stå for fællesspisningen, mens beboerne skiftes til at hjælpe til. På den måde er der nem og sund aftensmad fire dage hver uge.

Sådan kan fælleshuset kommer til at se ud. Illustration: Bofællesskabet Kløverbakken

Folkene bag Kløverbakken har fokus på bæredygtighed, og det smitter også af på byggeriet, der opføres af Brdr. Thybo Ejendomsudvikling. Firmaet vil smelte Svanemærket sammen med Den frivillige Bæredygtighedsordning og har arbejdet sammen med tegnestuen Flæks.

Det betyder, at husene udelukkende opføres i svanemærkede materialer, alle boliger får sedum-tag (planter som tagbelægning, red.) for at fange regnvand op, og der er fokus på biodiversitet.

De første solgte boliger er i størrelser mellem 85 og 125 kvadratmeter, og prisniveauet er 2,5-3,5 millioner kroner.

Jens Bruun Larsen forventer ikke, der bliver problemer med at få afsat de resterende boliger i projektet. Nærmest tværtimod.

- Bofællesskaber hitter, og det er godt, at vi i Odder er med på den megatrend. Det er fedt, at vi lykkes med projektet, og at kommunen tog så godt imod det. Problemet bliver nærmere, at vi nok ikke kommer til at have nok boliger til de mange, der gerne vil bo med større fokus på fællesskab, bæredygtighed og nærvær, mener Jens Bruun Larsen.

Nysgerrige kan læse mere på den nye hjemmeside www.kloeverbakken-odder.dk.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Porte, sten, diger, lave klitter og sandmotor: Her er forslagene til at sikre Juelsminde mod oversvømmelse

Danmark

Fredagens coronatal: 4559 nye smittede og ny top i coronarelaterede dødsfald

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Erhverv For abonnenter

164-årigt industrifirma går tilbage til historisk navn og opruster: Vi vokser så voldsomt, at vi skal bruge 20 nye

Horsens

Bowlingspil endte i slagsmål og ung mand kaldte betjente for hunde: Politiet blev kaldt ud i Horsens' natteliv

Erhverv

Martin har været mekaniker i 10 år: De svære fejl løser han derhjemme om aftenen

For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Horsens For abonnenter

252 stemmer og en mistet plads i byrådet får ikke Anni Jakobsen til at give op: Jeg prøver igen om fire år

Horsens

Se video: Anne blev overrasket af sin kollega: Du gør det værd for os alle sammen at stå op og gå på arbejde

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

AC Horsens

19-årige David Kruse dominerede på midtbanen, da AC Horsens slog de nærmeste konkurrenter: Nu jagter han flere chancer i Jens Berthel Askous startopstilling

Horsens For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

Horsens

Fire biler endte lørdag morgen i grøften: Politiet advarer trafikanter mod uopmærksomhed

Annonce