Annonce
AC Horsens

Bo: Vi er ikke færdige med at handle

Bo Henriksen forventer, at der stadig kan blive tale om både tilgang og afgang i AC Horsens' førsteholdstrup i dette transfervindue. Foto: Anders Kjærbye/Scanpix
AC Horsens' manager har stadig en ledig plads i offensiven. Udlejning kan også komme på tale, inden transfervinduet lukker.

Horsens: Sivert Heltne Nilsen blev solgt til Elfsborg og kort efter blev Alexander Ludwig hentet i OB som erstatning. Oven i blev Uroš Nenadović fra Serbien hentet som forstærkning til offensiven, der i sidste uge blev svækket med udlejningen af Kasper Junker til Stabæk.

Det har med andre ord været en travl uge for manager Bo Henriksen, men han har stadig flere hængepartier, før transfervinduet lukker med udgangen af august.

- Vi er ikke færdige med at handle. Jeg mangler nok en spiller mere. Det skal nok være noget offensivt af en slags. Det kan også være, at vi skal leje en spiller eller to ud, og så skal vi selvfølgelig have suppleret op igen, siger Bo Henriksen.

Han vurderer, at Alexander Ludwigs comeback i AC-trøjen er en styrkelse oven på salget af Sivert Heltne Nilsen.

- Sivert Heltne Nilsen gjorde det godt i vores fire seneste kampe, og han var vores anfører, men han vil helst spille på den centrale midtbane, og det var der ikke udsigt til. Han ser sig selv som midtbanespiller, og vi har Bjarke Jacobsen på en lang kontrakt, og det samme havde vi med Sivert. Det kunne blive nogle lange år for ham i forsvaret, siger Bo Henriksen.

- Vi har forsøgt os med to spillere på den defensive midtbane, men det fungerede ikke. Vi skal hele tiden se på, hvordan vi optimerer vores startopstilling, og hvordan vi får flest mulige kroner af vores spillerbudget ind på banen. Set i det lys er det både på kort og lang sigt en givtig løsning, at vi nu har skifter Sivert Heltne Nilsen ud med Alexander Ludwig, siger Bo Henriksen.

- Vi får leder ind på holdet, som også vil være kulturbærer, fordi han kender klubben i forvejen. Han vil styrke os fra dag et, og så er han jo en ægte stopper i modsætning til Sivert, siger Bo Henriksen.

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Mest læste

Annonce