Annonce
Horsens

Bo Henriksen stopper i AC Horsens i 2021

Bo Henriksen stopper i AC Horsens om et år. Foto: Frank Cilius/Scanpix 2020.
Populær manager har et år tilbage i AC Horsens. Bo Henriksen har sat et markant aftryk på klubben i sine første seks år og vil blive savnet.
Annonce

Horsens: AC Horsens’ manager Bo Henriksen har efter mange modne overvejelser valgt at stoppe, når hans kontrakt udløber i sommeren 2021.

- Jeg kom til klubben i sommeren 2014, da AC Horsens havde store økonomiske udfordringer, og egenkapitalen var mere eller mindre væk. Så der lå en masse udfordringer og en ny økonomisk virkelighed, hvor vi skulle tilpasse den sportslige sektor ud fra nogle strenge økonomiske rammer, fortæller Bo Henriksen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Det har været en fantastisk oplevelse at være med til at genskabe en kultur og en ydmyghed omkring AC Horsens, som i den grad har medvirket til de sportslige resultater, vi har opnået.

Annonce

Fem år i træk

Der har været mange store øjeblikke lige fra oprykningen til Superligaen til at skabe historie ved for første gang i klubben historie at være i den bedste danske fodboldrække 5 år i træk, lyder det fra Bo Henriksen.

- Jeg har haft et forbilledligt samarbejde med alle i og omkring AC Horsens, der er så mange dygtige og innovative mennesker i den her fodboldklub, og jeg er stolt over at have været med til at skabe et super sundt fundament for fremtiden, såvel økonomisk som sportsligt. Grunden til at jeg melder det ud nu er for at give AC Horsens de bedste forudsætninger for at sammensætte klubbens nye sportslige ledelse, siger Bo Henriksen.

Annonce

Har skrevet historie

AC Horsens’ direktør Kristian Nielsen hylder Bo Henriksen, der har været en fantastisk katalysator i en årrække.

- Jeg kan kun rose Bo Henriksen for en rigtig flot indsats gennem seks år. Han har været med til at skrive historie i AC Horsens, og han har i den grad været med til at rykke klubben på alle parametre. Han har store fodboldfaglige og menneskelige kvaliteter, og der er ingen tvivl om, at han har sat et markant aftryk i klubben. Han er den næst længst siddende cheftræner i 3F Superligaen, og han bliver heldigvis hos os i næste sæson, hvilket vi glæder os over, fortæller Kristian Nielsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Bo har en unik evne til at finde spillere med stort potentiale og udvikle dem til at gøre en forskel på højeste niveau fra dag ét, hvilket vi har set et utal af gange. Derudover er han i særklasse, når det drejer sig om at få en trup til at fungere på alle niveauer. Han er en stor profil for os med sin ligefremme og humoristiske facon, og han er populær blandt fansene, der stemte ham ind på vores allstar-hold, lyder det fra Kristian Nielsen.

Hvad fremtiden skal bringe for Bo Henriksen, melder historien ikke noget om endnu.

Annonce

Uenige om økonomien

Hvorfor kommer Bo Henriksens beslutning?

Han har haft syv fede år, det samme som han havde i Brønshøj, og det er naturligt, men det er ikke tilfældigt. Han har haft problemer med at få de økonomiske bevillinger oven på corona'en, og det har irriteret ham.

Annonce

Retov som afløser

Hvad gør AC Horsens nu?

Mest oplagte kandidat som afløser er Martin Retov, der havde gode år i Horsens. Han var en fremragende vikar i Brøndby, da Alexander Zorninger blev fyret. Han er en fremtidens mand som træner i dansk fodbold, og han har en fodboldopfattelse, som passer fint til AC Horsens. Og som assistenttræner er han til at komme til med den økonomi, som AC Horsens kan løfte.

Annonce
Annonce
Horsens

HFS testede nye spillere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Er mundbind falsk sikkerhed?

Horsens

Danish Crown tester dagligt 1330 ansatte, men chauffører går fri: Vi har indført et system, som minimerer fysisk kontakt

Annonce